Fodbold

Tre AaB-indslag i dansk sejr

Alle AaB's tre ligalandsholdsspillere var på banen i 3-1-sejren over Thailand i Bangkok

Andreas Bjelland i aktion mod Thailand i lørdagens opgør ved Kings Cup. Foto: Scanpix
Andreas Bjelland i aktion mod Thailand i lørdagens opgør ved Kings Cup. Foto: Scanpix
Danmark lukkede Kings Cup i Thailand af med en 3-1-sejr over værterne i den tredje og sidste kamp. Det var dog helt uden at imponere mod et særdeles svagt thailandsk landshold. Simon Makienok og Martin Spelmann bragte danskerne i front med 2-0 i en første halvleg, hvor de rød/hvide var i total kontrol. Det blev vendt rundt efter pausen, hvor thaierne satte sig på kampen og også fik reduceret på et straffespark fra Purisai. Lasse Nielsen spillede hele kampen i centerforsvaret og var defensivt ok, mens det kneb mere med afspillene. Lucas Andersen kom ind efter en halv times spil for en skadet Tobias Mikkelsen, men den 17-årige spiller var bleg som det danske vintervejr og brændte tilmed en friløber til sidst. Nicklas Helenius gjorde sig fint bemærket i de 10 minutter, han fik i slutfasen. AaB-angriberen, som ikke fik meget ud af de to første kampe mod Norge og Sydkorea, lagde flot op til Martin Ørnskovs 3-1-scoring og var forinden tæt på selv at score.

Gå til relaterede emner

Forsiden