Nørresundby

Tusindvis af ekstra svømmeture i Aalborg

Ny svømmehal ved Gigantium har medført rekordstor interesse for at svømme

Svømmehallen ved Gigantium er blevet en stor succes. Foto: Mette Nielsen
Svømmehallen ved Gigantium er blevet en stor succes. Foto: Mette Nielsen

Opdateret 08. marts 2013 kl. 15:51

AALBORG: Den nye svømmehal ved Gigantium i Aalborg har været så stor en succes, at der aldrig er blevet solgt flere svømmebilletter i Aalborg Kommune.

Siden den nye svømmehal slog dørene op i november 2011 er der blevet købt 100.000 ekstra svømmebilletter i kommunen, oplyser Jørgen Smed, der er økonomichef i fritids- og kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

Ikke færre end 175.000 vandhunde besøgte den nye svømmehal i 2012, og selv om kommunen vurderer, at svømmehallerne i Nørresundby Idrætscenter og Haraldslund i Vestbyen har mistet henholdsvis 50.000 og 25.000 kunder i butikken, er der alligevel tale om en markant fremgang i antallet af borgere, der har fundet badetøjet frem.

- Det er primært børnefamilier, der vælger den nye svømmehal, fortæller Jørgen Smed.

Han tilføjer, at det ikke er nogen overraskelse, at færre vælger Haraldslund og Nørresundby Idrætscenter efter at den nye svømmehal er åbnet, og der er ingen grund til at tale om krise.

Det er nemlig ikke meningen, at svømmehalerne skal konkurrere. De skal derimod supplere hinanden, og det er da også grunden til, at svømmehallerne markedsfører sig samlet, forklarer Jørgen Smed.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden