Biler

Tyske mærker dominerer

Ny liste afslører, at de tyske biler er blandt de foretrukne af landets firmabilister

Mercedes C-Klasse er den mest populære firmabil lige nu, hvis man spørger Nordania. 
Mercedes C-Klasse er den mest populære firmabil lige nu, hvis man spørger Nordania.  Foto: Christian Schacht

Opdateret 01. september 2022 kl. 10:53

FIRMABIL: Der er tung tysk dominans på den helt nye liste over de mest populære firmabiler. Hybriderne fra både Mercedes og BMW har kronede dage, men elbilerne står klar til at tage kampen op. Det skriver Nordania, som er landets største leasingfirma, i et nyhedsbrev.

For efter et par år med bl. a. stærk konkurrence fra Volvo V60 har den opdaterede C-Klasse nu sat sig endog meget tungt på tronen.

Det er den absolut mest populære firmabil på de danske landeveje ifølge en dugfrisk opgørelse fra Nordania Leasing over indregistrerede firmabiler i første halvår af 2022. Hele fire modeller med stjerne på fronten figurerer på top-10-listen.

Et par andre tyske modeller optager de resterende podiepladser, 3-og 5-serie fra BMW. Også Skoda er et populært mærke hos de danske firmabilister, hvor både Octavia og Superb lokker.

De rene elbiler banker efterhånden også højlydt på for at få plads på listen. Den elektriske Polestar 2 indtager allerede i første halvår en imponerende 11.-plads, og vi ikke skal meget længere ned ad listen for at finde Model Y fra Tesla.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden