I årtier søgte statsminister svar: Nu har Maria givet dem

Sort kapitel i Poul Nyrup Rasmussens familiehistorie blev gjort lidt lysere af besøg på Livø 

Udstillingen "Anbragt - Livø 1911-1961" på Vesthimmerlands Museum, bragte en nysgerrig Poul Nyrup Rasmussen på nye spor af sin fars hårde skæbne. Det er der nu kommet en bevægende dokumentar ud af sammen med museumsinspektør Maria Hagstrup og historieprofessor Poul Duedahl (th.), Aalborg Universitet, der sammen havde skabt udstillingen i Aars for et år siden.

Udstillingen "Anbragt - Livø 1911-1961" på Vesthimmerlands Museum, bragte en nysgerrig Poul Nyrup Rasmussen på nye spor af sin fars hårde skæbne. Det er der nu kommet en bevægende dokumentar ud af sammen med museumsinspektør Maria Hagstrup og historieprofessor Poul Duedahl (th.), Aalborg Universitet, der sammen havde skabt udstillingen i Aars for et år siden.

LIVØ/AARS:Det er noget helt særligt at møde et menneske, som har et uhyggeligt stykke fortid helt inde i sit liv. Også selv om man har været historiker i mange år. 

Det oplevede Maria Clement Hagstrup, da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kom til Himmerland for at blive klogere på et sort kapitel i sin fars liv. 

Poul Nyrup Rasmussen

  • Født juni 1943 i Esbjerg. 79 år gammel.
  • Søn af arbejdsmand Oluf Nyrup Rasmussen og rengøringsassistent Vera Nyrup Rasmussen.
  • Uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1971.
  • Cheføkonom i LO 1982-86, direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-88.
  • Næstformand i Socialdemokratiet 1987 til 1992, formand 1992 til 2002.
  • Statsminister januar 1993 til november 2001. 
  • Valgt til Europa Parlamentet 2004 til 2009 med 407.966 personlige stemmer, dengang rekord.
  • Gift med Helle Mollerup og siden Lone Dybkjær (død 2020).
  • Fik datteren Signe med Helle Mollerup. Datteren begik selvmord efter længere tids psykisk sygdom i 1993, samme år som Oluf Nyrup Rasmussen døde.
  • Har været og er stadig engageret i at støtte psykisk syge og deres pårørende samt udsatte børn.
  • Har oprettet Lone Dybkjær Fonden, der støtter fattige, talentfulde kvinder i Asien med legater til at få en universitetsuddannelse.

ft.dk, wikipedia.org, altinget.dk

Stemplet som 10-årig

Faren Olaf blev nemlig allerede som tiårig stemplet som "moralsk åndssvag". Mest fordi han var urolig, kunne være hidsig og var svær at styre for moren der var alene om ham og flere søskende. Da nogle naboer mente at se ham true med en pistol, blev han som 14-15-årig anbragt på anstalten Livø på ubestemt tid. 

700 mænd, der var kriminelle, udviklingshæmmede eller også erklæret  moralsk eller socialt åndssvage blev anbragt her gennem 50 år frem til 1961. Godt 90 af dem var på øen, da den kuede teenager blev sejlet over fjorden en mørk november-eftermiddag i 1924.

Hårdt arbejde, ingen undervisning og et liv blandt kriminelle, udviklingshæmmede og andre, som samfundet frygtede. Det blev livet på Livø for den15-årige knægt Oluf, som efter nutidens målestok blev fuldstændigt forkert behandlet og anbragt. Alligevel blev han senere far til en af landets statsministre.

Hårdt arbejde, ingen undervisning og et liv blandt kriminelle, udviklingshæmmede og andre, som samfundet frygtede. Det blev livet på Livø for den15-årige knægt Oluf, som efter nutidens målestok blev fuldstændigt forkert behandlet og anbragt. Alligevel blev han senere far til en af landets statsministre.

Alene i verden

Her var ingen undervisning. Til gengæld masser af hårdt arbejde, der skulle hjælpe knægten over åndssvagheden. Han var ikke god til det og blev straffet for dovenskab. På besøg hjemme kunne han heller ikke komme de første år. Og da det omsider blev muligt var der ikke råd til turen i den fattige familie.

Overgreb var der også på øen. Drab og vold skete ind imellem, og en del beboere blev gennem årene tvunget til at lade sig sterilisere, så de ikke kunne bringe deres åndssvage eller kriminelle gener videre.

Anstalten på Livø

  • Livø fylder 320 hektar og har i dag syv beboere.
  • Øen ejes i dag af Miljøministeriet og drives af Naturstyrelsen.
  • I 1911 overtog De Kellerske Anstalter Livø og anbragte mænd, som samfundet ikke brød sig om.
  • Typisk var det hårde kriminelle og andre, man frygtede kunne udvikle sig til det. Som statsministerens far, Olaf. En del udviklingshæmmede blev også anbragt her.
  • I 1922 oprettede man en lignende anstalt for "løsagtige" og socialt åndssvage kvinder på Sprogø.
  • Anstalterne og Livø blev set som et socialt eksperiment og et stort fremskridt. Mange ville have levet usle liv, hvis ikke de var anbragt. Og her var de garanteret arbejde og kunne gå frit omkring på øen. 
  • Godt 700 vurderes at have været anbragt her  i årene 1911 til 1961. Op til 200 boede her ad gangen, når personale tælles med.
  • De fleste var anbragt tidsubestemt og havde brug for en læges vurdering til at slippe væk. 
  • Der var ofte flugtforsøg, og der var også overfald og drab på øen.
  • Så vidt vides er der ingen overlevende af de anbragte. Der findes kun få skildringer af livet fra deres sider. En del har nægtet at fortælle om deres oplevelser.
  • Fra 1961 og frem til 1980 blev øen gjort til ungdomsskole for evnesvage mænd. Herefter overtog Miljøstyrelsen øen.
  • Livø er i dag fredet og alt der dyrkes er 100 procent økologisk. 
  • Livø besøges hvert år af godt 20.000 gæster

Naturstyrelsen.dk, Livo.dk

En evig skygge

Øjensynligt slap Olaf for de værste overgreb. Men skyggen fra Livø slap ham aldrig, og der kom til at gå syv år inden han kunne tage færgen tilbage til Himmerland for sidste gang. Siden måtte han kæmpe i mange år for at få arbejde og bare blive betragtet som normalt begavet. 

- Jeg kendte godt til historien om Poul og hans far. Men det er noget andet at møde Poul, og mærke hvor meget hans fars historie betyder for ham. Og hvis det var gået lidt anderledes på Livø, så havde Danmark ikke haft en statsminister, der hed Poul Nyrup Rasmussen, fortæller Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør på Vesthimmerlands Historiske Museum i Aars.

Fandt ny viden

Nu kan seerne få samme oplevelse som hun fik, da serien "Nyrup - søn af en udstødt" kan hentes ind på ens skærme. Enten de første tre tirsdage i januar på tv, eller også som streaming via dr.dk.

Flere gange præsenterer Maria Clement Hagstrup og Poul Duedahl - professor i historie på Aalborg Universitet - ny viden, der ændrer en bevæget Poul Nyrup Rasmussens billede af sin far.

-  Da vi tog til Livø, var det første gang han besøgte stedet og så de steder, hans far havde været på i nogle af de vigtigste år i hans liv. Det føltes som et privilegium at være med til. Han er meget nysgerrig omkring Livø og farens historie, fortæller hun.

Der findes stadig spor af den Kellerske Anstalt på Livø, viser Maria Clement Hagstrup. 22. februar udkommer den en bog om det specielle kapitel i Danmarkshistorien, som historieprofessor Poul Duedahl og hun har skrevet. I øvrigt med efterskrift af Poul Nyrup Rasmussen. <i>Foto: Poul Duedahl</i>

Der findes stadig spor af den Kellerske Anstalt på Livø, viser Maria Clement Hagstrup. 22. februar udkommer den en bog om det specielle kapitel i Danmarkshistorien, som historieprofessor Poul Duedahl og hun har skrevet. I øvrigt med efterskrift af Poul Nyrup Rasmussen. Foto: Poul Duedahl

Oldefar på øen

Hendes interesse for Livø er ikke kun professionel. Hendes oldefar arbejdede på Livø i årene 1912 til 1917, og fra 1920 til 1925 som statsbetjent i Løgstør, det der nu hedder kriminalbetjent. Blandt andet i arresten, hvor  teenageren Oluf formentlig var en nat inden han kom til Livø. 

Marias egen far boede på øen i nogle af sine yngste børneår, og har siden fortalt datteren mange historier om Livø og dens beboere.

Imponeret

Hun var imponeret af den tidligere statsminister:

- Han viste os jo en stor tillid. At have to historikere til at grave ting frem om hans far, uden at vide hvad de kunne komme med. Han satte virkelig sig selv på spil. Han var meget hjælpsom og prøvede ikke at påvirke optagelserne. Jeg oplever, at jeg har mødt et fint og engageret menneske, lyder det fra museumsinspektøren. 

Det panser, man har som toppolitiker og kendis, var helt væk. Tilbage var  et menneske, der ønskede at vide mere om de oplevelser, han vidste havde forfulgt den far, han holdt af, gennem livet. Og dermed også formet ham selv.

Fortsætter dialog

- Vi har en god kemi sammen. Flere gange måtte produceren bede os om at tie stille, for vi havde hele tiden så meget at tale om. Men jeg tror de fik nogle billeder af os, hvor vi så ud som om vi var tavse, fra ryggen, smiler Maria Clement Hagstrup.

- Vi har en stor fælles interesse i det her. Og vi har også fortsat dialogen om Livø efter at udsendelsen var optaget, fortæller Maria Clement Hagstrup.

- Jeg har en drøm om, at nogen engang kommer med et helt fotoalbum, der skildrer livet på Livø. Sådan et kom frem for nogle år siden om kvindernes ø, Sprogø. Vi er i hvert fald åbne for alt materiale, folk kan komme med om det, siger museumsinspektøren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.