Sundhed

Uligheden øges

Tak til Peter Duetoft, der ("På kanten" 19.2.) startede en debat om, hvorvidt vi ønsker et robotstøvsuger-samfund.

Nogle vil sikkert finde debatten uvedkommende, mens andre vil trække på smilebåndet. Nu er det jo desværre sådan, at samfundet bliver mere og mere ulige på den måde, at vi opdeles i A-, B- og C-hold alt efter arbejds/ydeevne, uddannelse, sundhed/sygdom og alder. Der har udviklet sig en kedelig mentalitet, hvor det handler om at finde "syndebukke", når riget fattes penge. Det har været samfundets skyld, indvandrerne, ældrebyrden, finanskrisen osv. Hvor ofte er ansvaret blevet placeret hos de demokratisk folkevalgte politikere? Når vælgerne viser tillid med deres kryds til folketinget, regionerne og kommunen, forventer vi vel, at magten forvaltes med visdom og ydmyghed! Nu er det efterhånden sådan, at personlige interesser, partipolitik og "den 4. statsmagt, medierne" er bestemmende for, hvilken politik der føres. "Gå til myren og bliv vis" I myretuen har alle deres funktion og berettigelse. Der bliver givet og modtaget. Måske har Mette Frederiksen skævet til dette velfungerende samfund, når hun hun vil have flere, især unge, ud af passiv forsørgelse i respekt for individet. Jeg har et ønske om, at vi kunne give ordet "samfundshjælper" en ny betydning. Unge kunne efter 10 kl. og/eller efter gymnasiet lære virkeligheden at kende gennem praktisk hjælp til de svageste grupper i et år før videreuddannelse eller ønskejobbet. Uddannelse og atter uddannelser er vigtigt, men viden om nogle af samfundets problemer, erhvervet gennem håndens arbejde og hjertets forståelse, ville give en uvurderlig bagage, de kunne drage nytte af resten af livet. Det er nemlig sådan, at alt kan ændre sig på et splitsekund. Helbred, et godt familieliv, arbejde osv., intet er en selvfølge. Hvis man kun kender til livet fra overfladiske Facebook-"venner", og i øvrigt bliver hjernevasket af tåbelige tv-serier, hvor alle er smukke, rige, moderne og kæmper for et evigt ungt udseende, bliver der længere og længere til accept og forståelse for den stadig voksende gruppe af mennesker, der er udenfor fællesskabet. Vi kan ikke ignorere, at flere børn og unge får psykiske lidelser, der kræver medicinering. Det er vigtigt, at alle mennesker får lov til at bruge deres evner (betroede talenter) og bliver respekteret, som de er. Præstationsangst og manglende selvværd, mobning og lignende er gift for al trivsel. Jeg har været førtidspensionist i 11 år efter 30 år på arbejdsmarkedet. Jeg får hjemmesygepleje, varm mad fra Centralkøkkenet, medicin og købmandsvarer bragt ud, har selv-betalt rengøring (momsregistreret) og have hjælp. Alle disse mennesker er af stor betydning for min daglige livskvalitet. Jeg er endda så heldig, at jeg har et velfungerende netværk ved siden af. Det er ok, når udviklingen betyder fremskridt og ikke afvikling af menneskelig kontakt. Jeg har ingen problemer, der kan løses af en robotstøvsuger.