Frederikshavn

Ulvens sidste hyl

Peter Belli sagde farvel med en perlerække af hits bag bagkataloget

Helt igennem respektabel. Peter Bellis afskedsturne samler fuldt hus over hele landet. Lørdag aften tog han afsked med publikum i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Og det blev en bevægende afsked med dansk rocks store, gamle statsmand.
Helt igennem respektabel. Peter Bellis afskedsturne samler fuldt hus over hele landet. Lørdag aften tog han afsked med publikum i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Og det blev en bevægende afsked med dansk rocks store, gamle statsmand.

FREDERIKSHAVN: Han har ligesom altid været der. Fra hans gennembrud først i 60’erne som Danmarks første og største pigtrådsidol, men nu er det snart slut.

Peter Belli siger farvel. 28. december i Amager Bio. Så er det slut med Ulven Peter, der kan li’ nam nam...

Lørdag aften gik han på scenen i Det Musiske Hus i Frederikshavn. For sidste gang.

Vemodigt og rørende, stemningsfyldt og rockende. Intimt og nærværende.

Peter Belli har stadig pigtråd på stemmebåndene, og det gamle pigtrådsidol skabte fra første sekund nærkontakt til publikum i Det Musiske Hus. Mette Nielsen

Stemmen intakt

74 år er han blevet, den gamle rockulv, der for fem år siden var tæt på at sætte træskoene. En alvorlig blodforgiftning i lunger og nyrer sendte Peter Belli til tælling, og vel er han mærket. Af sygdommen og af mere end 50 år i showbusiness. Men hans markante, distinkte, lyse stemme er stadig intakt, og med det godt sammenspillede band De Rejsende som loyal backing leverer dansk rocks ældste statsmand stadig varen her i karrierens efterår.

Foto Mette Nielsen Mette Nielsen

På setlisten var coverversioner af gamle rocknumre som Rolling Stones’ "Not Fade Away" og "You Better Move On" fra Bellis tidlige karriere, samt flere af Thøger Olesens danske tekster til klassiske Kinks’ og Dylan-sange som "A Well Respected Man/Helt Igennem Respektabel" og "I’ll Be Your Baby Tonight/Jeg Er Din dengse i Nat".

Vi slap for de mest sentimentale dansktop- og Giro 413-schlagere, og tak for det, men fik "Bliv væk fra vort kvarter", hans største hit fra dansktop-perioden.

I 1989 fik den gamle provo et regulært comeback med Travellin Wilbury’s "Handle With Care", "En at Bli’ Som", et samarbejde med Johnny Madsen, Billy Cross og Nanna under navnet Hobo Ekspressen, et nummer, der stadig står som et højdepunkt til både Bellis og Johnny Madsens koncerter.

Foto Mette Nielsen Mette Nielsen

Med albummet "Yeah", der udkom i ´92, var Peter Belli tilbage i rocksporet, blandt andet med Poul Krebs’ vuggende "To til en vals". Men også "Sylvias Mor" og signaturmelodien "Ulven Peter" vakte genkendelsens glæde i den næsten fyldte sal, der havde svært ved at slippe hele Danmarks "Papa, der kun ka’ li’ rock’n’roll".

De Rejsende:

Per Løkkegaard, vokal, guitar og kor, Marcus Winther-John, guitar, kor, Troels Skjærbæk, bas og kor, samt Jesper Thomasen, trommer og kor.

Setlisten:

Hvis jeg nu var arbejdsløs

Penge

Heldig

Jeg bli’r din dengse i nat

Not Fade Away

Tommy og Tanja

You Better Move On

Stakkels Kaj

Pause

Ribbet og flået

To til en vals

Ulven Peter

Helt igennem respektabel

En at bli’ som

Sylvias mor

House of the Rising Sun

Papa kan kun li’ rock’n’roll

København fra en DC-9

Ekstranumre:

Rock’n’roll jeg gav dig mine alle bedste år

Bliv væk fra vort kvarter

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden