Elling

Værst i Elling

Store skader på i huse i hele Vendsyssel

Vestergårdsvej, Elling, torsdag eftermiddag.
Vestergårdsvej, Elling, torsdag eftermiddag.

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:52

ELLING: Åer svulmede op og bredte sig ud som floder i Frederikshavn og Elling efter torsdagens voldsomme nedbør. Værst gik det ud over huse langs Elling Å i Elling og ved Bangsbo Å i Bangsbostrand.

På Vestergårdsvej i Elling kæmpede beboerne med at udlægge sandsække, som blev udleveret fra beredskabscenteret i Frederikshavn. Men forgæves. For da mørket faldt på, stod vandet meterhøjt i stuerne i de yderste huse mod åen. Beboerne har aldrig oplevet noget lignende. Mange har selv forladt deres huse, og en enkelt ældre er blevet evakueret.

Ved 20-tiden i aftes pumpede Beredskabsstyrelsen 50.000 liter vand i minuttet i Elling, men ifølge stabschef Claes Mørck, Beredskabsstyrelsen i Nordjylland, var det vanskeligt at finde steder at pumpe vandet hen, og derfor faldt vandstanden i de hårdt ramte områder i byen ikke så hurtigt som ønsket.

Beredskabsstyrelsen tilkaldte ekstra mandskab fra Haderslev i aftes til at afløse de kolleger, der havde været i gang i mange timer.

- Vi pumper alt det, vi overhovedet kan, og vi fortsætter, så længe det er nødvendigt, siger Claes Mørch.

Gå til relaterede emner

Forsiden