Nicklas blev sænket 25 meter ned i sort hul for at redde Frank

Dette er en genudsendelse af en artikel, der godt kan tåle at blive læst igen. Den blev første gang bragt 14. juli 2021

RANUM:Tirsdag 4. maj 2021 var en gråvejsdag som så mange andre danske gråvejrsdage med en smule fugt i luften. Det skulle have været en helt almindelig dag for Marianne Larsen og Frank Riisgaard, der bor på en gård på Mallevej mellem Ranum og Løgstør. Men dagen blev ret hurtigt forvandlet til et forfærdeligt mareridt.

For da dagen var gået, var 59-årige Frank Riisgaard indlagt på Aalborg Universitetshospital med tre brud på ryggen og fire brud på en skulder samt adskillige brækkede ribben og andre skader. Men dog i live.

Her er beretningen om en mareridtsdag, der samtidig bød på en af de mest usædvanlige redningsaktioner, som en indsatsleder med 16 års erfaring hos Nordjyllands Beredskab har været ude for - og som betød, at en brandmand måtte lade sig sænke 25 meter ned i et sort hul af en brønd for at redde et andet menneskes liv.

Ingen vand i vandhanen

Marianne og Frank stod op om morgenen, som så mange andre morgener. Denne morgen kom der dog ikke vand ud af vandhanen, da Marianne åbnede for hanen. Ejendommen har eget vandværk, der normalt skulle levere vand fra en brønd i gården.

- Men vandværket var gået i stå af en eller anden grund, fortæller Marianne Larsen.

Så Frank og Marianne gik ud for at se til brønden i gården.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next

Brønden - den er 25 meter dyb og har en diameter på godt en meter - har selve maskineriet ved vandværket placeret lidt nede i brønden - cirka halvanden meter nede. For at kunne komme til at tjekke maskineriet er der placeret en platform af stål og træ et par meter nede.

Frank hoppede ned på platformen, men årene var ikke gået upåagtede hen over træet, der udgør platformen.

Træværket var rådnet, og brædderne brast under Frank, der styrtede de 25 meter ned til bunden af brønden.

- Jeg stod faktisk og så, at Frank svingede sig ned på brædderne, og at han derefter styrtede ned i brønden. Det var meget voldsomt, fortæller Marianne Larsen.

Hun og Frank Riisgaard er stadig så berørte af ulykken, at de ikke ønsker at blive fotograferet, men de vil godt fortælle om ulykken.

Nede i bunden af brønden var der omkring halvanden meter vand, og i den tid - omtrent fem kvarter - inden Frank var blevet hejst op, stod han i vand til midt på brystet - med alle sine skader.

Det var Marianne, der slog alarm om ulykken.

- Jeg havde ikke min mobiltelefon med ud, så jeg styrtede ind for at finde den, fortæller hun, der ikke engang var kommet i andet end den morgenkåbe, hun havde haft på, da hun og Frank gik ud for at kontrollere vandværket i brønden.

Med rystende fingre fik hun trykket 1-1-2 og alarmeret Nordjyllands Beredskab. Det skete klokken 07.48.

- Det føltes som en evighed, inden redningsfolkene kom. Men det ved jeg jo godt ikke er rigtigt. Det var bare mig, der følte det sådan, siger Marianne.

Allan Frisk, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, var ved at smøre madpakke, da meldingen om Frank Riisgaards fald ned i den 25 meter dybe brønd indløb. Foto: Bente Poder

I Hobro stod Allan Frisk og var ved at smøre madpakke, før han skulle møde ind på en to døgnsvagt som indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, da hans personsøger bippede med en alarm: Redning silo/brønd lød meldingen. En mand var faldet ned i en brønd, men ellers ikke mere.

- Jeg forventede ikke umiddelbart en svær opgave, for jeg fik ikke yderligere informationer lige med det samme. Vi får ofte den slags meldinger, og når vi så kommer frem, så er personen, som hændelsen omhandler, tit blevet hjulpet af folk på stedet. Men sådan var det slet ikke her, skulle det jo så vise sig, forklarer Allan Frisk.

Utroligt han var ved bevidsthed

Han satte kursen mod Løgstør i sin indsatslederbil, og han havde nu de knap 50 kilometer fra hjemmet til at koordinere aktionerne. Han fik undervejs kontakt til holdlederen på det hold folk fra beredskabet - det er Falck, der har opgaven for beredskabet i Vesthimmerlands Kommune - som var sendt ud til gården.

Holdet fra stationen i Løgstør var på gården på Mallevej blot 11 minutter efter alarmen, og så gik kommunikationen mellem indsatsleder og holdleder i gang, alt imens indsatslederbilen susede mod Løgstør.

Allan Frisk fik under køreturen fra Hobro til Mallevej løbende informationer fra sin holdleder på stedet. Foto: Bente Poder

- Jeg fik så informationer om, at en mand var styrtet 25 meter ned i en dyb brønd, og at den tilskadekomne var ved bevidsthed. Jeg kan huske, at jeg tænkte at det var utroligt, at han kunne falde så langt og så stadig være ikke bare i live, men også ved bevidsthed, fortæller Allan Frisk.

Han og holdlederen på ulykkesstedet udvekslede tanker, om hvordan en redningsaktion kunne foregå, og en redningsvogn med spil og wire blev rekvireret fra stationen i Farsø. Det blev også betonet, at det var særdeles vigtigt at holde kontakt med Frank nede i brønden.

- Jeg havde mine betænkeligheder i forhold til, om der blev ved med at være ilt nok nede i brønden til Frank, eller der ville ske en potentielt farlig CO2-mætning, så vi skulle hele tiden råbe frem og tilbage for at holde kontakten med Frank, så vi vidste, at han var i live. Hvis han pludselig ikke reagerede, ville scenariet blive et helt andet, lyder det fra Allan Frisk.

Stod i vand til brystet

Nede i vandet måtte Frank - trods brækket ryg og skulder og de øvrige skader - holde sig oprejst i vand til lige omkring brystet ved at støtte sig til betonvæggene med den arm, der ikke var blevet ødelagt i faldet.

Og trods smerterne formåede han med råb frem og tilbage at opretholde kontakten med holdlederen fra beredskabet oppe ovenfor brønden.

Tidligere var der ved politiets ankomst - første patrulje var på stedet allerede klokken 7.55 - med et reb blevet sænket en lommelygte ned til Frank, så han havde lidt lys.

- Vi overvejede også en radio, men vi regnede ikke med, der ville være signal dernede, og det fik vi senere bekræftet, da vor mand kom ned til Frank, fortæller Allan Frisk.

Ulykken skete 4. maj, og der var tilkaldt læge helikopter. Den kom dog ikke i aktion. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Efter 28 minutters udrykningskørsel - med en god hastighed - nåede Allan Frisk til gården på Mallevej.

- Normalt ville vi sænke en mand ned til den tilskadekomne i en sele og så hejse brandmand og den tilskadekomne op sammen. Det duede ikke her. Brønden var simpelthen for smal. Og Frank råbte op til os, at han havde brækket en arm, så han ikke selv kunne få selen på. Så det duede ikke med selen, forklarer Allan Frisk, der sammen med de øvrige brandfolk og reddere på stedet løbende sørgede for at holde Franks kone Marianne orienteret om situationen.

Pingpong om en løsning

Usikkerhed om Franks skader gjorde også, at en såkaldt rund-sling - en sele til under armene - blev opgivet.

- Så vi lavede lidt pingpong om en løsning. Det blev besluttet, at vi ville sænke en brandmand ned med et såkaldt brandbælte, som kunne sættes om livet på Frank, og han derefter kunne hejses op. Det orienterede jeg det præhospitale beredskab om, og de sagde god for løsningen - selv om Frank trods sine skader skulle klare turen alene, forklarer Allan Frisk, der spurgte rundt blandt sine folk, hvem der havde mod på den opgave.

26-årige Nicklas Rothe, brandmand på stationen i Løgstør, meldte sig - uden nærmere betænkning - frivilligt til opgaven. Han havde blot arbejdet et års tid som brandmand hos Falck, og det var hans første egentlige redningsopgave, men han havde som ni måneders værnepligtig gennemgået brandmandsuddannelsen hos Beredskabsstyrelsen i Thisted.

Det var en første gangs oplevelse for os alle, siger Nicklas Rothe, brandmand ved beredskabet om redningen af Frank Riisgaard fra den 25 meter dybe brønd. Foto: Bente Poder

- Det var jo en første gangs oplevelse for os alle, der var med der på gården. Så vi stod lidt og vurderede opgaven. Da vi så fik redningsvognen fra Farsø frem med dens spil og wire, skulle vi have en mand for at tilse manden i brønden - specielt om han havde et åbent brud, som vi skulle have styr på. Adrenalinet kørte rundt i kroppen på en, og pulsen var da høj, men vi vidste alle sammen, at der var en person, der skulle reddes op, forklarer Nicklas Rothe om sin hurtige beslutning.

Heldigvis lider Nicklas Rothe hverken af klaustrofobi eller højdeskræk.

På dybt vand

En bom med en rulle blev lagt ud over brønden, Nicklas blev hægtet til wiren, og samtidig blev han forbundet til en sikkerhedsline. Ved hjælp af spillet på redningsvognen blev Nicklas derefter sænket ned i dybet, mens han løbende med råb - radioen virkede ikke - kommunikerede med folkene oppe over brønden.

Han landede i lidt dybere vand end Frank, der stod på nogle gamle brædderester, der var faldet ned i bunden af brønden.

- Der var ligesom to niveauer. Jeg gik i til halsen, men fik tilset Frank, der stod i vand til omkring brystet, og jeg fik givet ham noget beroligende medicin, som jeg af redderne havde fået lov til at give ham for at tage toppen af hans smerter, fortæller Nicklas Rothe.

- Jeg tjekkede ham for åbne brud. Der var ingen, men jeg kunne godt se, han havde brud på sin ene arm, fortæller Nicklas Rothe.

Scroll til højre for at se hele tidsforløbet

Normalt vil beredskabet altid sørge for sikkerheden for egne folk og derfor hejse sin egen mand op først. Men her var situationen en anden.

- Jeg havde fået brandmandsbæltet på ham og forklarede ham, hvordan han skulle hægte krogen fra wiren på. Men jeg kunne fornemme på ham, hans øjne, den lange tid i vandet, hans mange smerter, at han gerne ville op i en fart. Og han forstod ikke det med at hægte sig på wiren, så jeg tog beslutningen, at han skulle op først. Det råbte jeg op til folkene, jeg hægtede ham på wiren og bad ham holde i wiren med alt hvad han kunne, med den arm, der ikke var skadet, og så fik han min hjelm på, så han ikke slog hovedet under turen op, forklarer Nicklas Rothe.

Nicklas Rothe, brandmand ved beredskabet og Allan Frisk, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, viser det brandmandsbælte og den sikkerhedline, som Nicklas blev sænket ned i brønden med, og som Frank Riisgaard blev hejst op med efterfølgende. Foto: Bente Poder

Han fornemmede en vis uro oppe ovenfor, men han fastholdt sin beslutning om at få Frank op først.

Forfærdelig hård tur op

- Så måtte vi tage slagsmålet om bruddet på vores regler bagefter, lyder det fra den unge brandmand.

- Det tog ikke så lang tid at få ham hejst op. Men det føltes som lang tid i mit hoved - også fordi jeg kunne høre, at Frank havde en forfærdelig hård tur op med mange smerter, mens jeg bare stod dernede helt hjælpeløs. Det var det værste, kommer det stilfærdigt fra Nicklas Rothe.

Da Frank kom op, blev han med det samme pakket ind i tæpper. Opholdet i vandet i bunden af det 25 meter dybe sorte hul havde nedkølet hans kropstemperatur til omkring 34 grader ved at stå i vand til brystet, mens redningsaktionen stod på.

Der var nu gået godt en time, siden ulykken var sket.

Mens der blev taget hånd om Frank, der på grund af nedkølingen blev pakket godt ind og herefter blev placeret på et board og fikseret, blev wiren sendt ned til Nicklas Rothe, som herefter blev hejst op igen.

- Jeg var våd og kold og frøs som bare pokker. Jeg var meget bekymret for Frank efter den tur op - også fordi det var en noget alternativ løsning, vi valgte. Men vi har efterfølgende talt om det, og der var ingen anden mulig løsning i situationen, konstaterer Nicklas Rothe, der - med adrenalinen pumpende i kroppen - vel oppe fra brønden fik en tør brandmandsdragt på og et par tæpper svøbt om sig.

Lægehelikopteren var klar, men kom ikke i aktion. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Udover redningsfolkene fra stationen i Løgstør var der tilkaldt ambulance og lægehelikopteren fra Aalborg. Den kom dog ikke i aktion.

Frank blev tilset af lægerne i det såkaldte præhospitale beredskab og herefter i stedet for kørt med ambulance til Aalborg Universitetshospital. Klokken var 09.28, da ambulancen forlod Mallevej med eskorte af to motorcykelbetjente.

Lovord om redningsaktion

Marianne Larsen var ikke med i ambulancen, men kørte derud kort efter sammen med sin mor.

Beredskabet var hurtigt på stedet, da ulykken skete. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

På hospitalet blev det konstateret, at Frank havde brækket ryggen tre steder, højre skulder fire steder, en del ribben var brækket, højre fod var voldsomt hævet og hele højre side af kroppen var voldsomt skrammet.

- Frank og jeg har snakket en del om, hvordan det var for brandmanden at få at vide, at nu skal du sænkes 25 meter ned i den brønd for hente en mand op dernede fra. Planen var vist, at brandmanden skulle have været oppe først, men det var Frank ikke så meget for. Og så sagde brandmanden straks, at så blev han dernede, indtil Frank var blevet hejst op, fortæller Marianne Larsen.

- Vi har også talt om, hvordan vi kunne takke redningsfolkene - specielt brandmanden, der blev sænket ned i brønden, for det var fuldstændig vanvittigt, det han gjorde for Frank og os. Han skulle have en medalje, lyder det fra Marianne Larsen.

Hun er fuld af lovord over den professionalisme og ro, der strålede ud fra redningsmandskabet.

- Den ro, de arbejdede med. Jeg kan ikke huske alle detaljerne. Men jeg har da nok råbt og været panisk, men der var hele tiden nogen, der talte med mig om aktionen. Og redningsfolkene udstrålede en ro og var koncentrerede på at finde ud af, hvordan de skulle løse denne her meget specielle situation. Jeg følte, at der var tjek på det. Jeg kunne mærke, at de skulle nok finde ud af det, lyder det taknemmeligt fra Marianne Larsen.

Utrolig heldig

Trods de voldsomme fysiske skader lader det til, at Frank Riisgaard har været utroligt heldig.

- Han har heldigvis bevaret sin førlighed og er oppe at gå nu. Det er helt vildt fantastisk, og vi er så taknemmelige både overfor redningsfolkene, men også overfor læger og sundhedspersonalet, der har taget sig af ham siden ulykken, fortæller Marianne Larsen.

Både Nicklas Rothe og Allan Frisk er da heller ikke fri for - på nordjysk - at være en smule stolte over, at det lykkedes at gennemføre den meget specielle redningsaktion.

Samarbejdet mellem Nicklas Rothe (tv), indsatsleder Allan Frisk og hele det øvrige beredskab og præhospitale beredskab fungerede perfekt under redningen af Frank Riisgaard. Foto: Bente Poder

- Det er en af de opgaver, hvor vi - efter at ambulancen var kørt afsted med Frank - tillod os at juble lidt og give high fives til hinanden. Det blev en aktion, der beviste, at et godt samspil mellem politi, det præhospitale beredskab og vore folk på stedet giver et godt resultat. Vi havde selvfølgelig i bund og grund blot gjort vort arbejde. Men vi kunne kigge hinanden i øjnene, sige tak for samarbejdet og konstatere, at vi - under meget vanskelige arbejdsforhold - havde gjort en god indsats, lyder det med nordjysk underdrivelse fra Allan Frisk.

På Aalborg Universitetshospital gennemgik Frank flere operationer.

Frank Riisgaard blev udskrevet efter nøjagtig en måneds indlæggelse på Aalborg Universitetshospital, men der forestår fortsat en længere genoptræning inden den 59-årige forhåbentlig er klar til at genoptage et - næsten - normalt liv igen.