Ildebrand

Gård i flammer - flere heste reddet ud

Branden er under kontrol, men kran er tilkaldt

Nordjyllands Beredskab rykkede ud fra flere stationer, da der mandag eftermiddag opstod brand på en gård syd for Løgstør.
Nordjyllands Beredskab rykkede ud fra flere stationer, da der mandag eftermiddag opstod brand på en gård syd for Løgstør. Genrefoto: Martél Andersen

Mandag eftermiddag omkring kl. 15.30 opstod der ildebrand på en gård på Fiskergårdsvej i Munksjørup syd for Løgstør.

Nordjyllands Beredskab rykkede hurtigt ud til adressen med flere slukningskøretøjer, og det viste sig, at branden var opstået i en hal, hvor der gik nogle heste.

Hestene var dog blevet reddet ud inden brandvæsenet kom frem, og indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Thomas Bach Sørensen oplyser, at hestene har det fint.

- De går ude nu, fortæller han.

Hverken beredskabet eller politiet kan umiddelbart oplyse, hvor mange heste det drejer sig om.

Efter knap halvanden time var situationen under kontrol, men indsatslederen regner dog med, at brandvæsnet kommer til at være på adressen nogle timer endnu.

Her afventer de bl.a. en kran, som skal fjerne resterne af taget på den bygning, som ilden havde fat i.

Bygningens første sal er udbrændt, oplyser Thomas Bach Sørensen.

Det er endnu ikke muligt, at sige noget om, hvorfor branden opstod.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden