Klar til stormflod: Ny sikring giver havn et forspring

For at sikre havnen og dens brugere har Løgstør Havn fået en stor digital forstærkning 

Løgstør Havn <i>Arkivfoto</i>

Løgstør Havn Arkivfoto

LØGSTØR:Limfjorden definerer Løgstør på godt og ondt. Det er en kilde til indtægter, men også en klar kilde til bekymring, når fjorden viser tænder, og vandstanden stiger. 

Sikkerheden har altid været i højsædet på Løgstør Havn, hvor man i flere år har haft en målestation, der måler vindretning, temperatur, vindstød og vandstand. Men nu bliver sikkerheden endnu bedre. 

Hvor man tidligere kunne forudse voldsom vandstigning og risiko for stormflod 48 timer inden, problemerne opstod, kan havnen nu blive advaret op til fem dage før. 

- Vi sidder hele tiden og følger intenst med i prognoserne for vandstanden. Det, at vi nu kan vide, hvordan situationen ser ud fem dage forud, gør, at vi på forhånd kan tjekke, at alt udstyr er i orden, og dermed kan stå hundrede procent klar, når udfordringerne rammer, siger Anders Givskov Hansen, der er driftsassistent ved Vesthimmerlands kommune.

Projekt til 65 millioner

At det nu er muligt at blive advaret fem dage før stormfloden sandsynligvis rammer, skyldes nyt og forbedret digitalt værktøj fra DMI, hvor prognosedata bliver sendt direkte fra DMI's supercomputer.

Vesthimmerlands Kommune har i forvejen sat alle sejl til for at udvide lystbådehavnen og sikre Løgstør mod oversvømmelser for 65 millioner kroner. Et projekt, kommunen gik i gang med at planlægge tilbage i 2020. 

Kæmpeprojekt på vej i Løgstør: Byen skal sikres mod højvande og så får havnen masser af nye bådepladser. Pris 65 mio. kr.

Højvandsikring er en vigtig del af projektet. Mens stenmolen skal knække bølgerne, forhøjes muren langs havnefronten med 30 centimeter jerntræ for at modstå fremtidens stigning i havniveau. 

På trods af en forhøjet mur, er de nye prognosedata fra DMI stadig afgørende for den fremtidige sikkerhed, fortæller Carsten Sloth Agesen, teamleder for Havn, natur og byrum i Vesthimmerlands Kommune.

- Det er et faktum, at vandet stiger i fremtiden. Vi har sikret os 30 år frem i tiden, men vi vil ikke bo bag en mur, så vil vi hellere være vågne og bruge vores erfaring kombineret med for eksempel fremrykket varsling med moderne teknik og data, siger han. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.