Knallertfører stoppet af politiet: Så regnede det med sigtelser
Mødet med ordensmagten udløste en del sigtelser

Arkivfoto: Michael Koch
En ung mand blev kort efter midnat søndag 10. september standset af politiet, da han kom kørende på en knallert på Sdr. Boulevard i Aars.
Mødet med politiet udløste sigtelser for hele otte forskellige forhold. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Manden blev sigtet for at føre knallert i cannabis-påvirket tilstand, men også for en lang række andre ting.
Han havde hverken styr på kørselsret eller registrering og ansvarsforsikring. Knallerten var heller ikke i orden - her lød sigtelserne på fejl og mangler samt konstruktive ændringer på køretøjet.
Den unge mand blev også sigtet for at køre med passager og for at være i besiddelse af hash.
Dertil kommer en sigtelse for ikke ikke at efterkomme politiets anvisninger.
Sidstnævnte skyldes, at den unge mand ikke ville standse sin kørsel, da han blev bedt om det.
Betjentene anholdt manden, så der kunne tages en blodprøve som bevismiddel.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.