Michelle skal nurse iværksættere i nordjysk by: Det behøver ikke være fancy!

Laver kontorfællesskab a la Klitmøller

Udviklingskonsulent Michelle Christensen bliver omdrejningspunkt i workzonen. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Udviklingskonsulent Michelle Christensen bliver omdrejningspunkt i workzonen. Foto: Lars Pauli

LØGSTØR:Kunne du tænke dig at arbejde i et inspirerende kontormiljø i historiske rammer - omgivet af havneliv og med direkte udsigt til sejlads på Limfjorden?

Er svaret ”ja”, så har Løgstør snart det tilbud på hylderne.

Byen får nemlig pr. 1. oktober et kontorfælleskab - en såkaldt workzone - for folk med brug for kontorplads.

Det er et nyoprettet selskab ”Løgstør Handler” i Limfjordsbyen, der står bag idéen om det nye kontorfællesskab.

Folkene bag Løgstør Handler. Fra venstre selskabets direktør Asbjørn Berge, bestyrelsesformand Torben Frederiksen, udviklingskonsulent Michelle Christensen og næstformand Leif Ørsnæs Christensen. Folkene bag kontorfællesskabet har planer om ind imellem også selv at arbejde fra stedet. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Folkene bag Løgstør Handler. Fra venstre selskabets direktør Asbjørn Berge, bestyrelsesformand Torben Frederiksen, udviklingskonsulent Michelle Christensen og næstformand Leif Ørsnæs Christensen. Folkene bag kontorfællesskabet har planer om ind imellem også selv at arbejde fra stedet. Foto: Lars Pauli

Inspiration i Klitmøller

Torben Frederiksen, der er bestyrelsesformand for Løgstør Handler, fortæller til Nordjyske, at inspirationen et godt stykke af vejen er hentet i Klitmøller, hvor folk står i kø for at få lov til at arbejde i kontorfællesskab i surferbyen. 

- Vi har lavet en bunke studier i både Danmark - blandt andet Klitmøller - samt i Sverige, og vi er overbeviste om, at en workzone etableret i Løgstør både kan gøres økonomisk bæredygtig og samtidig bidrage til at øge antallet af arbejdspladser i byen, siger Torben Frederiksen.

Kontorfællesskabet kommer til at ligge i den tidligere toldbod på havnen i Løgstør. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Kontorfællesskabet kommer til at ligge i den tidligere toldbod på havnen i Løgstør. Foto: Lars Pauli

Selskabet Løgstør Handler er sat i verden for at understøtte udviklingen af den gamle købstad. Torben Frederiksen er garvet erhvervsmand og sidder i selskabets ledelse sammen med to andre rutinerede erhvervsfolk, Asbjørn Berge og Leif Ørsnæs Christensen.

Flere tilflyttere

Han lægger ikke skjul på, at målet med kontorfælleskabet i den gamle toldbod netop er at øge antallet af tilflyttere og dermed indirekte understøtte både detailhandel samt håndværks- og industrivirksomhed.

Tanken er, at ”workzone Toldboden” skal tiltrække kreative iværksætter og enkeltmandsvirksomheder.

- Men stedet er - naturligvis - åbent for alle, der ønsker at indgå i et positiv fællesskab omkring kontor, der er til at betale, siger Torben Frederiksen, som fortæller, at en række målgrupper på forhånd er stillet op som potentielle brugere af kontorfællesskabet, der bliver udstyret med 12-15 skriveborde, mødelokaler og andre kontorfaciliteter:

Det kan være medarbejdere, der er bosiddende i Løgstør med hjemmearbejdsplads, men har brug for at sidde i et fællesskab.

Direktøren for Løgstør Handler, Asbjørn Berge, glæder sig til at workzonen åbner. Bagerst ses Torben Frederiksen og Leif Ørsnæs Christensen. Det var også den flok, der for år tilbage fik idræts- og kulturcenter Lanternen i Løgstør op at stå. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Direktøren for Løgstør Handler, Asbjørn Berge, glæder sig til at workzonen åbner. Bagerst ses Torben Frederiksen og Leif Ørsnæs Christensen. Det var også den flok, der for år tilbage fik idræts- og kulturcenter Lanternen i Løgstør op at stå. Foto: Lars Pauli

Det kan være medarbejdere på besøg i Løgstør - f.eks. unge mennesker, der bor i en storby, men som har forældre og anden familie, der bor i Limfjordsbyen. I workzonen kan de få ro til at arbejde, når de er på besøg i byen.

Det kan også være turister, der har behov for et sted at arbejde for en dag.

Bor andre steder

En tredje målgruppe kan være medarbejdere, der arbejder på virksomheder i Løgstør, men som bor sammen med ægtefællen i en anden by.

Selskabet "Løgstør Handler" opretter en såkaldt workzone efter forbillede Klitmøller.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Selskabet "Løgstør Handler" opretter en såkaldt workzone efter forbillede Klitmøller.  Foto: Lars Pauli

- Det har gennem flere år været et problem at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Løgstør - og specielt de større virksomheder har haft dette problem.

- Når man endelig får tiltrukket den type medarbejdere, bliver de normalt boende i den by, de kommer fra og kører i stedet til Løgstør for at arbejde.

- Baggrunden for at en ny medarbejder ikke flytter til Løgstør er typisk, at ægtefællen har job i en anden by, men med etablering af workzone vil der være mulighed for at ægtefællen vil kunne arbejde her som fysisk arbejdssted flere dage om ugen, påpeger Torben Frederiksen.

Han understreger, at sandsynligheden derfor er væsentlig større for at familien flytter til Løgstør, da en del af de logistiske udfordringer vil blive løst.

Arbejde i workzonen vil således være en ”forløber” for at bosætte sig i byen.

Fysisk tilstedeværelse

Torben Frederiksen peger også på en anden målgruppe: Virksomheder, der ønsker en fysisk tilstedeværelse i Løgstør uden at etablere egentlig afdelingskontor.

Asbjørn Berge, Michelle Christensen, Leif Ørsnæs Christensen og Torben Frederiksen. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Asbjørn Berge, Michelle Christensen, Leif Ørsnæs Christensen og Torben Frederiksen. Foto: Lars Pauli

Iværksættere

En sidste gruppe kan være folk, der søger såkaldt inkubationsmiljø for iværksættere.

- Nye iværksættere vil ved placering i workzonen med deres nye virksomhed kunne booke mentorbistand til udvikling af virksomheden. Denne bistand kan bookes ved f.eks. Løgstør Handler, Erhvervs Væktshimmerland, Erhvervshus Nordjylland, revisor eller andre relevante kompetencer, påpeger Torben Frederiksen.

Workzonen kommer til at ligge i historiske rammer. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Workzonen kommer til at ligge i historiske rammer. Foto: Lars Pauli

Støtte udefra 

Han fortæller, at Løgstør Handler blandt andet har fået økonomisk støtte fra såvel LAG-midlerne som Løgstør Erhvervsråd og private investorer til workzone-initiativet.

- Vi har gennem længere tid arbejdet på workzonen, og vi er faktisk på forhånd blevet kontaktet af flere interesserede brugere, der også er indenfor kategorierne.

- Derfor er vi i den gunstige position, at flere brugere er parate til at underskrive lejeaftaler, og baseret på de erfaringer og drøftelser er det vores vurdering, at det er realistisk at udleje de 12-15 kontorpladser, siger han.

Selskabet har ansat Michelle Christensen som udviklingskonsulent, og tanken er, at hun skal være omdrejningspunkt i kontorfællesskabet.

Hun skal skabe et attraktivt miljø på kontoret.

- Det handler meget om at få skabt et godt miljø, hvor folk gerne vil kom. Det skal være hyggeligt. Selvfølgelig spiller indretningen en stor rolle, men det er ikke nødvendigt en masse fancy ting, der gør det attraktivt at komme i kontorfællesskabet - det handler mere om god atmosfære. Det kan f.eks. være en fredagsbar. 

- Det er miljøet på kontoret, som afgør, om det bliver en succes, siger Torben Frederiksen.

Fra lokalerne er der direkte udsigt ud over havnen i Løgstør. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Fra lokalerne er der direkte udsigt ud over havnen i Løgstør. Foto: Lars Pauli

170 kvadratmeter

Workzonen bliver på omkring 170 kvadratmeter.

Den får til huse i lokaler i Toldboden, hvor der tidligere har været turistkontor. Der har også tidligere været advokatkontor og galleri.

Det er en historiske bygning, der blev opført helt tilbage i 1857.

WORKZONE TOLDBODEN

  • Der budgetteres med at en månedsleje af en arbejdsstation koster 1750 kr. plus moms om måneden.
  • Der budgetteres med at en dagsleje af en arbejdsstation koster 100 kr. plus moms.
  • Der budgetteres med at dagsleje af mødelokaler koster 500 kr. plus moms.
  • Der vil være kaffe inkluderet i prisen. Der betales særskilt for print og kopi efter forbrug.

Der indrettes blandt andet mødelokale med plads til 10 personer samt frokoststue. Mødelokalet får storskærm, ligesom der f.eks. vil være kopimaskiner, kaffemaskiner, toiletfaciliteter samt køkken og køkkenudstyr.

Stedet bliver også udstyret med et loungeområde.

Det vil være muligt at booke arbejdsstation online, ligesom der vil være nøgleløs adgang til lokalerne.

"Løgstør Handler" byder indenfor i kontorfællesskabet. <i>Foto: Lars Pauli</i>

"Løgstør Handler" byder indenfor i kontorfællesskabet. Foto: Lars Pauli

Der bliver flere muligheder for at leje sig ind.

F.eks. på månedsbasis, men man kan også leje sig ind og bookede mødelokaler på dagsbasis.

Torben Frederiksen understreger, at har man en månedsaftale om en arbejdsstation, så vil den kunne opsiges af såvel lejer som udlejer med en måneds varsel.

Workzonen kan f.eks. være for den stadigt stigende flok af folk, som arbejder hjemme, men som har brug for kolleger. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Workzonen kan f.eks. være for den stadigt stigende flok af folk, som arbejder hjemme, men som har brug for kolleger. Foto: Lars Pauli

- Baggrunden for den korte opsigelse er et ønske om at arbejdspladsen skal være fleksibel - samt at man selv har opgaven med at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

- Gør man ikke det, så vil man kunne opsiges, understreger bestyrelsesformanden, der sammen med resten af ledelsen i Løgstør Handler har besøgt Rasmus Johnsen, der siden 2008 har haft stor succes med et kontorfællesskab i Klitmøller.

Rasmus Johnsen er idémand til Cold Hawaii i Klitmøller - og indehaver af et kontorfælleskab i surferbyen. Her har folkene fra Løgstør fået inspiration.  <i>Bo Lehm</i>

Rasmus Johnsen er idémand til Cold Hawaii i Klitmøller - og indehaver af et kontorfælleskab i surferbyen. Her har folkene fra Løgstør fået inspiration.  Bo Lehm

Han er iværksætter og en af idémændene bag fortællingen om Cold Hawaii, der har sat skub i udviklingen i området.

Der skal mere til

Rasmus Johnsen lægger ikke skjul på, at noget af det han har sendt Løgstør-folkene hjem med er den grundtanke, at det ikke er nok at slå en dør op og sige velkommen indenfor til kontorstole, -borde, kaffe og hurtigt internet.

Toldboden ligger på havnen i Løgstør. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Toldboden ligger på havnen i Løgstør. Foto: Lars Pauli

- De ting er ligesom bare en forudsætning - min erfaring er, at miljøet og de folk, der er på kontoret, er det vigtige, siger Rasmus Johnsen, som selv arbejder fra kontorfælleskabet med sit rådgivningsfirma i Klitmøller. Her er 14 faste pladser - og to pladser der lejes ud på korttidskontrakter.

- Det skal være de rigtige mennesker og den rigtige kultur for at det fungerer - sådan har det i hvert fald været hos os, siger Rasmus Johnsen, som fortæller, at der f.eks. hver dag er fælles frokost. Og det er vel at mærke frokost, som man laver i fællesskab på kontoret.

Det kommer til at koste 1750 kr. plus moms om måneden at leje sig ind. Dagsleje vil være 100 kr. plus moms. Mødelokaler koster 500 kr. om dagen plus moms. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Det kommer til at koste 1750 kr. plus moms om måneden at leje sig ind. Dagsleje vil være 100 kr. plus moms. Mødelokaler koster 500 kr. om dagen plus moms. Foto: Lars Pauli

Hans workzone udsprang af, at han arbejdede hjemmefra, men havde brug for fællesskab med andre mennesker på kontoret.

Rasmus Johnsen var den første i Thy, der etablerede kontorfælleskab, siden er flere skudt op i området.

Toldboden blev fornylig solgt - Løgstør Handler lejer sig ind i bygningen. Selskabet er sat i verden for at understøtte udviklingen af den gamle købstad. Selskabet ”Løgstør Handler” er stiftet af Løgstør Erhvervsinvest i samarbejde med private investorer. Løgstør Erhvervsråd har også givet et tilskud over en tre-årig periode til oprettelsen af selskabet. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Toldboden blev fornylig solgt - Løgstør Handler lejer sig ind i bygningen. Selskabet er sat i verden for at understøtte udviklingen af den gamle købstad. Selskabet ”Løgstør Handler” er stiftet af Løgstør Erhvervsinvest i samarbejde med private investorer. Løgstør Erhvervsråd har også givet et tilskud over en tre-årig periode til oprettelsen af selskabet. Foto: Lars Pauli

Den gamle toldbod i Løgstør er ejet af Peter Tølbøll Hansen fra Aars, der for kort tid siden købte den af Ole Erlandsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.