Indbrud

Tyve på togt: Stribe indbrud i biler

Syv til ti biler - heraf flere håndværkerbiler - er blevet brudt op i løbet af natten til torsdag i Aars-området

Arkivfoto
Arkivfoto colourbox.com

Opdateret kl. 13:29

AARS: Så er den gal igen. En eller flere tyveknægte har været på spil flere steder i og omkring Aars, og det er gået ud over syv til 10 biler - heraf de fleste håndværkerbiler.

Her er tyven eller tyvene brudt ind i bilerne og har stjålet, hvad de kunne finde af blandt andet værktøj.

- Vi har på en af indbrudsadresserne kunnet registrere, at indbruddet er sket lige omkring klokken 04 natten til torsdag, fordi vedkommende har videoovervågning, fortæller vagtchef Jess Falberg, Nordjyllands Politi.

Et af indbruddene skete i en Ford Transit varevogn på Mejsevej i Aars.

Nordjylland har tidligere været hærget af stribevis af indbrud i håndværkeres varebiler, og vagtchefen opfordrer derfor håndværkerne til at tage deres forholdsregler, når de parkerer deres varebil for natten.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner til indbruddene på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden