Hjørring

Vivi Jensen forlader byråd og politik

Løsgænger Vivi Jensen forlader Hjørring Byråd, men ikke regionsrådet

Vivi Jensen, løsgænger i Hjørring Byråd og i Regionsrådet. Billedet er fra et valgmøde i Vrå 2014. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Vivi Jensen, løsgænger i Hjørring Byråd og i Regionsrådet. Billedet er fra et valgmøde i Vrå 2014. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 24. januar 2017 kl. 09:32

HJØRRING: Efter en tre måneders orlovsperiode af helbredsmæssige årsager, har løsgænger Vivi Jensen meddelt, at hun ønsker helt at udtræde af Hjørring Byråd med øjeblikkelig virkning.

Hun angiver helbredsmæssige årsager.

Vivi Jensen fortsætter perioden ud i Regionsrådet, men genopstiller ikke til hverken byråd eller regionsråd efter valgperiodens udløb.

Hendes afløser i Hjørring Byråd er løsgænger Steen Lindgren.

Vivi Jensen har haft tre turbulente år i politik. Hun sad oprindeligt for Dansk Folkeparti, men blev ekskluderet, da hun insisterede på at føre en retssag mod et andet byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti.

Hun vandt de efterfølgende retssager, men mistede altså sit partitilhørsforhold.

Efter en kort periode som medlem af partiet Nye Borgerlige trak hun sig og har nu besluttet at stoppe helt med politik, når den nuværende periode i Regionsrådet slutter med udgangen af 2017.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden