Voldsomt overfald i Ranum
En 57-årig kvinde har slået hul i hovedet og brækket en arm efter tre unge mænd onsdag overfaldt hende med et skuffejern
Opdateret kl. 16:28
RANUM: En 57-årig kvinde fra Ranum blev onsdag aften udsat for grov vold af en række mænd. Klokken 21.58 blev kvinden opsøgt på sin adresse på Vinkelvej i Ranum af to mænd på 21 og en 17-årig mand.
De tre mænd slog kvinden i hovedet og på armene med et skuffejern. Slagene var så hårde, at kvinden fik slået hul i hovedet og en brækket arm, inden skuffejernet knækkede.
Lokalpolitiet Himmerland oplyser, at motivet til det voldsomme overfald endnu er ukendt. Man har dog navnene på de tre unge mænd, der er bosat nord for Limfjorden og kan se frem til en afhøring.
De tre mænd kørte efter overfaldet væk i en mørk stationcar. Politiet oplyser desuden, at der kan have været yderligere én gerningsmand involveret i overfaldet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.