Alle forældre kender det: Den svære aflevering i daginstitutionen flår i hjertet

Dette er en klumme. Den udtrykker skribentens holdning.

De fleste forældre kender det.

Den stille stress, der sniger sig ind, når barnet skal afleveres om morgenen.

Og jeg når da også at tænke: 

"Jeg skulle have iført mig væsentligt mere tålmodighed end mascara i morges," mens jeg står der foroverbøjet i en alt for lille og alt for varm garderobe.

Jeg lægger knap nok mærke til de andre halvstressede forældre, der skubber sig forbi med et høfligt smil.

For med mine bare strømpesokker har jeg lige trådt ned i en våd mudderpøl efterladt af flyverdragten bag mig.

Min fejl... Jeg tog mine egne sko af for tidligt i processen.

Men det skal ikke slå mig ud! Videre ind på stuen med os.

Og her sker det så.

Min drengs lille hånd knuger sig hårdt til min, og han bliver helt stille.

De andre børn siger hej, men han svarer ikke. Så jeg sætter mig på hug. Prøver at fange hans blik.

“Har du ikke lyst til at…”

Jeg når ikke at tale færdigt, før han kaster sig over mig, og jeg mister balancen og falder.

Og mens jeg ligger der i lugten af varm radiator og vådt sand, kan jeg ikke lade være med at tænke: 

Bliver det nogensinde lettere?