X Factor: Lucy Mardou røg igen videre
Den unge sangerinde fra Thylejren fortsætter de gode takter
Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:50
KØBENHAVN: Fredagens liveshow blev igen en succes for nordjyske Lucy Mardou, som endnu engang formåede at gå direkte videre til næste show.
Lucy Mardou stillede op med sangen ”Somewhere Only We Know”, som hun sang i Lily Allens version.
- En dag var Lucy og jeg på vej til studiet. Der kom en sang i radioen, og hun fortalte om, da hun mødte sin mand, og hvad denne sang betyder for hende. På en måde er der noget rørende over hende - hun er one of a kind.
Sådan indledte Remee aftenens introduktion af Lucy Mardou, som han har under sine vinger i kategorien for ældre sangere.
Lucy Mardou gjorde det igen aldeles glimrende, og hendes præstation glædede Lina Rafn, som har ansvaret for de unge solister.
- Det var virkelig, virkelig fint. Der manglede ikke noget. Jeg elsker din klang, og jeg synes, at det der organiske, I har gang i, virker godt, sagde hun blandt andet.
Thomas Blachman var knapt på imponeret af Lucy Mardou.
- Jeg synes stadig, din bedste performance var, da du var til audition. Jeg savner stadigvæk den ekstreme detaljerede rigdom, du leverede der. Der så jeg dig som en vinder af hele lortet. Jeg anbefaler jer bare at lede efter de tonearter, som kan levere det, der skal til, mente han.
Remee var derimod glad for sin sangers præstation:
- Nogen gange er der optrædener, som er udenfor alt andet. Det var en super performance. Afslutningen er magisk, jeg kunne ikke være mere stolt, sagde han.
Fredagens show endte med, at Lina Rafns unge sangerinde, Fie, blev sendt hjem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.