En nylig undersøgelse viser, at mange udenfor regionen stadig har et billede af Aalborg, som den så ud for 20 år siden. Hvordan ændrer man det?

- Hvis man skal ændre det, bliver man nødt til at turde konceptualisere kommunen. Turde sige: ”Aalborg - det er os med dét”. Jeg ved godt, at det lyder lidt poppet, men man skal tænke kommunen som en virksomhed - som en afsender af noget, der har værdi for andre. Og der er man nødt til at være skarp på sine budskaber og sin visuelle identitet. Hvad er det for nogle billeder, man sætter på det, man har. Hvad er det for nogle tanker, man sætter i gang hos dem, man vil ramme, og hvor bliver de eksponeret for dem?

Det i sig selv, at Aalborg Kommune har valgt at inddrage borgerne i arbejdet med at finde en ny fortælling om byen, er god branding, mener Mette Schneider Mølgaard.  Foto: Michael Koch

Hvad kan fortællingen om byen indeholde?

- Det kommer jo an på, hvilken målgruppe kommunen vælger at gå efter. Men der ligger uden tvivl noget meget interessant i den transformation, Aalborg har gennemgået fra arbejder- og industriby til i dag. Det er en rigtig god fortælling om evnen til at omstille sig og selv løfte. Det har affødt en lang række interessante projekter, fx inden for grøn omstilling og transport med førerløse busser, udnyttelse af virksomheders ekstra varmeproduktion og oprettelsen af Smart City, der går ud på at arbejde tværfagligt i forhold til teknologi og ressourcer for andre end ens egen lille silo. Der er en stor signalværdi at hente her, hvis man kan få det formidlet ud.

Ekspert: Hvor andre byer beder staten om hjælp, smøger Aalborg ærmerne op

Hvad er første skridt i at brande byen?

- Det er jo at lægge sig fast på en fortælling, når man har hentet alle input ind. Skal byen være grøn by, kulturby, ungdomsby, historieby, iværksætterby? Den kan sagtens være flere ting, men skal den positionere sig, er man nødt til at lægge sig fast på et klart koncept, man så kan lave underkategorier til. Hvis man tager sig selv seriøst og tør melde klart ud, så tager folk en seriøst. Og modsat, hvis man siger en hel masse på en gang, der stritter i flere retninger, så bliver billedet mudret.

Noget af det, Aalborg er rigtig god til, er at skabe synergi mellem områder, mener Mette Schneider Mølgaard. Hun er her fotograferet på Fremtidens Plejehjem i Nørresundby, hvor man bruger ny teknologi, skaber fællesskaber på tværs af aldre og stedet er placeret, hvor der før var industri. Foto: Michael Koch

Og så skal der være en styregruppe, der kan hente input fra erhvervslivet, kulturinstitutioner og andre samarbejdspartnere, det skal ikke være kommunens projekt alene. Skal det virke, er partier desuden nødt til at lægge politiske hensyn til side og bakke op om samme fortælling.

Hvordan formidler man så fortællingen?

- Man skal finde ud af, hvor historien skal ud. Hvilke emner er interessant for Aalborg at blande sig i, hvilke tv-programmer skal man i for at fortælle om, hvad vi har at byde på, og så må man være lidt aggressiv omkring det. Man må lægge janteloven væk og have noget selvtillid. Alle vil gerne føle sig set, så det handler om at lave en kommunikation, hvor man skaber identifikation hos modtageren. Vi er nødt til at komme med masser af eksempler. Det er ikke nok at sige, at vi fx er en innovativ kommune.

Er det normalt for kommuner at arbejde således?

- Det sker mere og mere. Meget af det, som byer brander sig på, er ting, som andre byer også har. Forskellen er bare, at disse byer har taget ejerskab på det. Tag fx. Klitmøller. Næsten alle nordjyske kommuner har adgang til kyster, men Klitmøller har gjort det til deres identitet.

Hvor lang tid vil det tage at skabe et nyt brand for byen?

- Hvis man lægger en strategisk god og gennemarbejdet tre til fem års plan, så kan man nå langt.