Mad

Svinkløv Badehotel er tilbage: Her er vores anmeldelse af maden

Det ikoniske nordjyske badehotel er tilbage efter den voldsomme brand i 2016. I mellemtiden har den ene halvdel af forpagterparret bag vundet det, der betegnes som verdensmesterskabet for kokke

I al sin genopførte pragt troner Svinkløv Badehotel mod Vesterhavet. Foto: Laura Guldhammer
I al sin genopførte pragt troner Svinkløv Badehotel mod Vesterhavet. Foto: Laura Guldhammer

Opdateret 04. maj 2021 kl. 12:10

Forpligter det at eje en statue i guld af den franske mesterkok Paul Bocuse som et bevis på, at man for under et halvt år siden vandt verdensmesterskabet for kokke, Bocuse d’Or?

Det gør det selvfølgelig! Men for verdensmesteren Kenneth Toft-Hansen, der i maj sammen med sin hustru Louise kunne genåbne Svinkløv Badehotel efter den voldsomme brand i 2016, tynger titlen og pokalen ikke mere, end han sammen med sin køkkenchef Henrik Aggerholm Olsen tør gå i en noget mindre prætentiøs retning end kunstfærdige konkurrenceanretninger i Lyon.

Det kunne overtegnede forvisse sig om, da jeg med min bedre halvdel besøgte Svinkløv på en af majs sidste aftener. Alene køreturen gennem skovens lysegrønne løv er en oplevelse. Og når skoven pludselig åbner sig, og havet bruser en i møde, så ligger det der, badehotellet, i al sin genopførte pragt. Allerede i synet fra parkeringspladsen er huset i verdensklasse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden