Derfor må du gerne søge psykologhjælp
At søge hjælp hos en psykolog er for langt de fleste en økonomisk last – og ligefrem en umulighed. Men selv med økonomisk mulighed, kan det være svært at føle sig fortjent til psykologtimer. Ofte er vi bange for, at vi ikke ”fejler nok” til at måtte søge hjælp hos en psykolog. Men lige netop denne følelse kan være en af de helt legitime grunde til at søge hjælp! Læs med her om hvorfor!

Derfor må du gerne søge psykologhjælp -
Derfor må alle have ret til psykologtimer
Der er ingen, der ikke må gå til psykolog. Lad os først slå det fast. Og den gode og hjælpsomme psykolog, vil kun være interesseret i at hjælpe dig og ikke stille spørgsmålstegn til, hvorfor du er her. Det er svært at turde hvile i, at man trænger professionel hjælp, men er det en tanke, der har fyldt længe, så er den også berettiget, og du har lov til at tage den seriøst. Du kan måske spørge dig selv, hvorfor du har fundet frem til denne artikel? Hvis du ikke havde lyst til at tale med en psykolog, ville det nok ikke fylde i dine tanker!
Du kan finde alle psykologer i Danmark på sundhed.dk. Her kan du også finde ud af, hvilke psykologer der tager imod henvisninger, hvis du har sådan en fra din læge. Du kan også lave en googlesøgning efter en psykolog i Helsingør, Horsens eller hvor i landet, du nu er fra, og læse om de psykologer, der dukker frem. Man må gerne ringe eller skrive til flere psykologer for at få en lille fornemmelse af, hvem du synes godt om.
En investering i fremtiden
Er du ung, ved du, at det ikke har været nær så alment anerkendt at gå til psykolog for dine forældres og din bedsteforældres generation. Er du selv i en af disse generationer, ved du også, at det ikke er noget, du syntes, at man sådan lige gjorde som ung dengang. Heldigvis er mange unge mennesker blevet seje til at ville hjælpe sig selv i en tidlig alder.
Du må nemlig gerne se psykologhjælpen som en investering i dit velbefindende i fremtiden. Jo tidligere, du virkelig lærer dig selv at kende psykologisk, jo flere udfordringer vil du kunne behandle selv i fremtiden! Du vil opleve, at der er følelser som føles mindre farlige, fordi du og en psykolog har arbejdet sammen om at håndtere dem.
Der er altså ingen grund til at tøve med at få hjælp!
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.