Glem ikke dette når du skal flytte

Der er rigtig mange ting man skal huske og være opmærksom på, når man skal flytte i ny bolig. Derfor har vi samlet 7 ting du ikke må glemme, hvis du skal flytte.

Glem ikke dette når du skal flytte
Glem ikke dette når du skal flytte -

Meld din flytning

Noget af det vigtigste at huske på, når man flytter i ny bolig, er at melde sin flytning.

Det ikke kun dine venner og familie, du skal melde din flytning til – det er også det offentlige og postvæsnet. Gør du ikke det, kan du nemlig ikke modtage breve og pakker.

Det nemmeste og hurtigste er, at melde din flytning til folkeregisteret via Borger.dk. Når du har gjort det, behøver du ikke melde flytning andre steder. Både postvæsnet, din arbejdsgiver mm. henter nemlig deres oplysninger derfra.

Tjek dine forsikringer

Når du flytter kan det meget vel være, at du skal have nye forsikringer. Er du fx flyttet fra en lejlighed til et hus, skal du eksempelvis have en husforsikring og måske din indboforsikring også skal fornys. Selv din bilforsikring kan ændre sig hvis du flytter, da prisen på bilforsikringer bl.a. afhænger af hvor i landet du bor.

Skift læge og tandlæge

Hvis du flytter langt væk, bør du formentlig skifte både læge og tandlæge. Det kan du gøre ganske gratis, hvis det sker i forbindelse med en flytning. Det foregår via Borger.dk.

Mulighed for boligstøtte

Hvis du flytter i en ny bolig kan det være en god idé at undersøge, om du kan få boligstøtte. Hvis du allerede får boligstøtte kan det være at størrelsen på det beløb, du får, ændrer sig fordi du er flyttet i en anden bolig.

Aflæsning af forbrug

Husk at aflæse dit forbrug af vand, varm og el inden du flytter, så du ved præcis hvor meget du har brugt. Husk desuden også at afmelde el hos dit elselskab, så du ikke ender med at betale for de nye beboere.

Husk slutrengøringen

Hvis du flytter fra en lejebolig skal du i langt de fleste tilfælde selv sørge for, at lejligheden er grundigt rengjort når du flytter. Du kan hyre et rengøringsfirma til opgaven eller du kan selv stå for det. Under alle omstændigheder er det vigtigt at det bliver gjort, da du ellers risikere at få en stor efterregning.

Skriv det hele ned

Der er mange ting man skal huske, når man skal flytte. Det kan derfor være en rigtig god idé at lave en huskeliste når du flytter, hvor du skriver det hele ned, så der ikke er noget, du glemmer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden