Kom tyven i forkøbet og beskyt dit hjem mod indbrud med disse 5 tips
Højsæsonen for indbrud nærmer sig med hastige skridt. Når du og din familie rejser på julebesøg eller er til julefrokost, ser indbrudstyvene ofte sit snit. Det går ikke kun udover de materielle ting, der bliver stjålet, men også følelsen af tryghed i eget hjem. Den kan hurtigt blive ødelagt lang tid fremover. Derfor vil denne artikel give dig fem råd til, hvordan du sikrer dit hjem bedst muligt og kommer tyven i forkøbet.
Sikre facadedøre
En af de mest almindelige indgangsveje for indbrudstyve er gennem hoveddøren. Derfor er det et af de vigtigste steder at sikre, så tyvene ikke får nem adgang til dit hjem. En god måde at gøre dette på er ved at installere en solid og sikker dør. Det kan for eksempel være en dør fra Klar facadedøre, som er solid, sikker og at høj kvalitet. Sørg for at vælge en, som er svær at bryde op eller ødelægge. Derudover kan du også overveje at installere en dørkæde eller en dørspion, så du kan se, hvem der står udenfor, før du åbner døren.
Udendørsbelysning og overblik
En anden vigtig faktor i at beskytte dit hjem mod indbrud er at have god udendørsbelysning og skabe et godt overblik over din ejendom. Tyvene foretrækker at arbejde i mørke, hvor de kan gemme sig og undgå at blive opdaget. Ved at have godt lys udenfor dit hjem kan du afskrække potentielle indbrudstyve. Overvej at installere bevægelsessensorer, der tænder lyset, når der registreres bevægelse - både ved hoveddøren og i haven. Dette vil ikke kun gøre det sværere for tyvene at gemme sig, men det vil også gøre det lettere for dig at opdage mistænkelig aktivitet.
I relation hertil, er det for mange en fordel at klippe hække og buske ned, så tyvene ikke kan gemme sig her, når de bryder ind i huset. Det gælder i særdeleshed beplantning, som er direkte op ad huset, men også hække som forhindrer naboer i at hjælpe med at holde øje, når du ikke er hjemme.
Vinduer og gardiner
Vinduer er en anden populær indgangsvej for indbrudstyve. Derfor er det vigtigt at sikre dine vinduer ordentligt. Her gælder det samme som for din hoveddør. Nemlig at du bør vælge solide og sikre vinduer, der ikke er lette at bryde op. Mange oplever blandt andet, at det er sværere for indbrudstyve at komme ind ad vinduer, som åbner indad frem for udad. Sikkerhedsfilm kan også være en god løsning på vinduerne, da det kan hjælpe med at forhindre knusning, og forsinke tyvens indtrængen. Derudover kan du også overveje at installere vindueslåse som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Det kan desuden være en god idé at holdegardinerne trukket for om aftenen, så tyvene ikke kan se ind i dit hjem og vurdere, om der er noget værdifuldt at stjæle. Ved at holde gardinerne lukkede kan du også undgå at friste tyvene.
Alarmer og overvågning
Endelig kan du overveje at investere i alarmer og overvågningssystemer til dit hjem. Alarmer kan være en effektiv måde at afskrække indbrudstyve på, da de vil blive opdaget og afbrudt, hvis de forsøger at bryde ind i dit hjem. Mange alarmsystemer kan i dag give både dig og en alarmcentral besked, hvis du skulle have indbrud, så der kan reageres hurtigt og effektivt, hvis uheldet er ude.
Overvågningssystemer kan også være nyttige, da de kan optage mistænkelig aktivitet og give dig beviser i tilfælde af indbrud. I nogle tilfælde kan synlig overvågning faktisk også være nok til at afskrække tyvene, før de overhovedet bryder ind. Der findes mange forskellige typer alarmer og overvågningssystemer på markedet, så det er vigtigt at finde den løsning, der passer bedst til dine behov og budget. Her kan det være en god idé at spørge en ekspert til råds, inden du køber.
Engageret naboskab
Et engageret naboskab kan være en stor hjælp i kampen mod indbrud. Du kan nemlig ikke altid holde øje med dit hjem, når du ikke er der. Men det kan dine naboer. Sørg for at lære dem at kende, og hold hinanden opdateret på, hvornår i er ude at rejse, så i kan holde ekstra godt øje med hinandens huse i de perioder. Ser du noget mistænkeligt, kan du give besked til dine naboer direkte eller anmelde det til politiet. Det kan også være en god idé at tage billeder af eventuelle gerningsmænd eller biler, hvis du får mulighed for det.
Forhåbentligt kan disse fem tips hjælpe dig med at beskytte dit hjem mod ubudne gæster henover julen og vinteren. Selvom du ikke har råd til store investeringer i sikkerhed, er der stadig små ting, som du kan gøre. Vil du vide mere om, hvordan det står til med trygheden og indbrud i danske hjem, kan du læse årets rapport fra Bo Trygt, som er skabt i samarbejde mellem TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.