Undervognsbehandling er stadig en god ide – også i Hobro
Med de milde vintre vi efterhånden har fået, vælger mange undervognsbehandlingen fra. Det er en fejl! For i stedet har vi fået et fugtigere og mere regnfuldt klima året rundt. Det er lige så skadeligt for bilens undervogn. Derfor bør du fortsat få rustbehandlet din bil, hvis du vil passe bedst muligt på den.
Selv om der som regel er en uges tid eller to hver vinter, hvor temperaturen kommer under frysepunktet, og der måske også kommer en smule sne et par dage, har vi langt fra de samme strenge vintre som tidligere.
Derfor er der også langt færre nætter, hvor saltvognen er ude at køre – og langt mindre risiko for at køre med sne, der trænger op i undervognens mange hulrum.
Det er en fejl at vælge rustbeskyttelsen af bilen fra
”Det har fået mange til at vælge undervognsbehandlingen af bilen fra. Men det er en fejl. For selv om vinteren er blevet mildere, er klimaet blevet fugtigere og mere regnfuldt året rundt. Det er lige så stor en belastning for undervognen som en hård vinter”, fortæller Kim Langer fra Langer Biler ApS i Hobro.
”Derfor er det fortsat nødvendigt at rustbehandle bilen, hvis du vil forhindre rustangreb og gennemtæring af undervognen og de bærende dele, den består af”, fortsætter Kim Langer.
Nemmere at få tid til rustbehandling i Hobro
Når vejret er vådt året rundt, behøver du ikke længere vente med at få rustbehandlet bilen til om efteråret. Sådan var det i gamle dage, hvor rustbehandlingen helst skulle være klaret, inden vinterens kulde og frost satte ind.
”Men i dag kan du booke tid til undervognsbehandling i Hobro hos Langer Biler hele året. For behovet er lige stort uanset om det er efterår, vinter, forår og i nogen grad også sommer. Vi er tilmed både autoriseret Dinitrol og PAVA-center i Hobro. Så uanset om du er til det ene eller det andet mærke af undervognsbehandling, kan du få behandlingen foretaget hos os”, slutter Kim Langer.
Han gør i øvrigt også opmærksom på, at du ikke behøver at have købt din bil hos Langer Biler, for at du kan få den rustbehandlet på deres værksted. De tager mod alle bilmodeller og mærker, og kan udføre en effektiv rustbehandling, uanset hvilken årgang din bil er fra. Men rustbehandlingen er naturligvis kun effektiv, hvis undervognen ikke er rusten.
Så selv om vinteren er blevet mildere, bør du rustbehandle bilen på grund af det fugtigere klima, vi har året rundt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.