Byudvikling i Aalborg: Gøgeunger, sjælløse byggerier og øjebæer!
Aalborgs nybyggerier styres tilsyneladende af en uhellig alliance af fantasiløse arkitekter, profitsøgende bygherrer og inkompetente byrådspolitikere
Af Niels Arbøl, lektor, forfatter og forlægger
Galleri - Tryk og se alle billederne.
Mordet på Budolfi Plads var titlen, ikke på en kriminalroman, men på fhv. lektor Niels O. Fruensgaards artikel (NORDJYSKE 10.2.) om byens centrale plads, som den nu er kommet til at se ud.
Jeg må desværre give ham ret i hans detaljerede bedømmelse.
Det er ikke blevet den åbne plads, der kan summe af liv og spille sammen med domkirken. Nuvel, skaden er sket, men det man måske kan lære af det er, at kommunen har været alt for optaget af snævre kommercielle interesser.
Men artiklen fortjener et videre perspektiv. Aalborg er bid for bid blevet genstand for flere lignende overgreb på pladser og gader, hvor grimme bygninger har mast sig ind som gøgeunger mellem de eksisterende smukke bebyggelser.
Et skoleeksempel er Kennedy Arkaden fra 2004. Den triste og firkantede bygning har lige siden har været genstand for kritik. Lokalplanen dengang lovede, at der skulle skabes ”sammenhæng mellem nyt og gammelt”. Men den er snarere det, man kalder en øjebæ i forhold til den ellers smukke plads og banegårdsbygningen. For at få os til at sluge den, er der i tidens ånd opsat store lysreklamer.
Læs anmeldelser af arkitektur her:
Pænt og funktionelt kan følges ad
De fleste af os har andet at tænke på i det daglige, når vi bevæger os til og fra tog- eller bustransport eller køber ind. Beslutningstagerne tænker vel, at vi vænner os til tingene. Men arkitektur påvirker livsudfoldelsen og livskvaliteten. Vi vil alle hellere se på noget smukt end på noget grimt. Kennedy Arkaden kunne sagtens opfylde sine nuværende funktioner med en anden facade, der tog hensyn til, at vi skal kigge på den.
Nu er også dette løb kørt. Og dog - J.F. Kennedys Plads står i nærmeste fremtid til at få en busvej tværs hen over pladsen for at spare få minutter, og det tilhørende trafikknudepunkt skal have en station. Man tør håbe, at den tager hensyn til den smukke gamle bebyggelse, men de hidtidige tegninger (NORDJYSKE 20.7.18) tyder ikke på det. Og efter planerne kan der opføres et hotel ved siden af Kennedy Arkaden, så pladsen nok vil få en øjenbæ mere.
En turist fotograferer måske banegården. Men ingen ved sine fulde fem kunne finde på at fotografere naboen, Kennedyarkaden! Tegning: Helle Scheffmann
I mange lande sydpå er bymidten og de store pladser eller torve noget, som de ansvarlige planlæggere og politikere våger over. Selv i Tyskland er der efter krigens ødelæggelser gjort meget for at genskabe de historiske miljøer. Men det gælder ikke her. Man skulle tro, at Nytorv og Slotsgade i Aalborg blev bombet under krigen. De store butikker ligner noget, man normalt ville placere på en mark uden for byen.
På C.W. Obel Ejendommes hjemmeside ses de smukke gamle bygninger, der stadig findes. Og der loves nøje hensyntagen til eksisterende bygningsarkitektoniske værdier i den lokalplanredegørelse, som Aalborg kommune godkendte i juni 2017.
Men det nye byggeri på hjørnet af Strandvejen og Badehusvej er væsentligt højere end omgivelserne og med helt udtryksløse facader. De overgås kun af de sjælløse kridhvide facader i Poul Paghs Gade, der heller ikke harmonerer med den tilstødende fine arkitektur fra tidligere tider, hvor man prioriterede skønhed.
I den anden del af denne gade er de fine, ældre bygninger også skæmmet af en containerlignende kasse i hvid cement, der står i skærende kontrast til den fine gamle skolebygning ved siden af. Og sådan kunne vi blive ved. Friis’ shopping Center, ja virkelig flot indvendig, men en firkantet, grim kolos udvendig. Ensartet myretuelignende boligbyggeri på Godsbanegården og på Kridtsløjfen, mens man andre steder på Eternitten har varieret facader og prøvet at integrere den gamle bebyggelse.
Hvad med ovaler og lidt bølger?
Men hvorfor så firkantet? I så godt som alt nybyggeri i Aalborg de senere år ser det ud til, at arkitekterne kun kender til linealer og retvinklede trekanter. Det gælder også det meste af havnefronten, der minder om billige hoteller på Costa del Sol. Er det ikke gået op for dem, at det menneskelige øje hviler meget bedre ved runde, ovale, bølgede eller varierede former - fordi vi intet ser i naturen eller det menneskelige legeme som er lige, retvinklet, firkantet eller ensartet? Arkitekten trøster os med at plante træer foran, men det lader vi os ikke bedrage af.
I 1700-tallet skrev den danske forfatter Jens Baggesen sin roman Labyrinthen, hvor han skildrer mødet med byen Mannheim. Han befinder sig dårligt på grund af ensartetheden, de lige linjer og de rette vinkler: - Al varme, al bevægelse, al kærlighed er rund eller på anden måde bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det ligegyldige og selv det hadefulde er snorlige og kantet. Og han konkluderer: - Jeg føler det underligt, jeg kunne umuligt blive forelsket her, i det mindste ikke på gaden.
Kan man blive forelsket på Godsbanegården? Det er et åbent spørgsmål.
En af de største gøgeunger er opførelsen af parkeringshuset Badehusvej 5, der vender ud mod Kastetvej - lige foran den gamle Kamillianergård, det tidligere hospice. Man nedrev en smuk patriciervilla og opførte dette skrummel, som beboerne på hospice så kunne kigge ud på som det sidste indtryk fra denne verden.
Også her blev det forinden forsikret, at der under alle omstændigheder bliver tale om et smukt byggeri, som både passer til området og de eksisterende bygninger. Det er meget vigtigt for os, at det ikke bliver noget, der skæmmer. (NORDJYSKE 9.1. 2008). Det kan man så lære af fortiden: Tag løfterne fra bygherrerne med et gran salt!
Grimt afløses af mere grimt
På samme Badehusvej skal Aldi’s tidligere bygning nedrives - det fælder vi ikke tårer over. Men det gør vi med det nye planlagte byggeri, der er bragt i høring. Det går højere op end tagkanten på den eksisterende bebyggelse. Det vil med sine 18 meter skygge for både Sct. Mariæ kirke og for Sct. Mariæ skole, så de nye beboere har uhindret udsigt til såvel skolegård som lærerværelse, hvilket kan være ret intimiderende.
At det faktisk er muligt at opføre et byggeri, der harmonerer med omgivelserne, kan man få et eksempel på i samme gade med Lejerbo’s bygning i nummer 4 over for kirken. Der skal egentlig ikke så meget til.
Jeg er fuldt på det rene med, at de fleste borgere næppe finder det ulejligheden værd at protestere over deres bys tiltagende grimhed, da man vel tænker, at der intet er at stille op. Det er der måske heller ikke. Andre, herunder arkitekter, vil nok spørge, hvorfor jeg kan være så sikker på, at meget af det nye er så grimt, for kommer det ikke an på smag og behag?
Jeg mener sagtens, at man kan give en rettesnor. Hvor vil du helst bo eller gå en søndagstur? Og mens turister i Aalborg sagtens kunne finde på at tage et billede af Banegårdsbygningen, så ville ingen - jeg skriver ingen - ved deres fulde fem kunne finde på at tage et billede af parkeringshuset på Kastetvej eller de andre her omtalte bebyggelser. Bortset fra som dokumentation for en forfejlet planlægning, der skyldes en uhellig alliance af fantasiløse arkitekter, profitsøgende bygherrer og inkompetente byrådspolitikere.
Det eneste forsvar kan være, at sådan er det tilsyneladende i alle byer og i alle lande, ikke kun Aalborg, der jo også har eksempler på smukke moderne bygninger og god planlægning. Men vil vi ikke gerne have borgerne til at føle sig godt tilpas? Vil vi ikke gerne lade vores turister få en god oplevelse, så de kommer igen? Det sidste inddrager et økonomisk aspekt, som de lokale politikere nok ikke har fået med i deres regneark.
En modig mand, Jep Loft, har taget initiativ til en borgerprotest mod den tiltagende forgrimmelse af vores byer. Du kan melde dig til på Arkitekturoprøret.dk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.