Patienter ligger i ugevis uden besøg - og de kan ikke genkende personalet

Lungelæge Kasper Svendsen Juhl er tilbage på job efter sin corona-smitte. Han beundrer de isolerede patienter - og spørger, hvad der sker med smitten, når Danmark genåbner

Kasper Juhl Svendsen er meget berørt over, hvor stærke corona-patienterne er trods isolation og ingen besøg. Foto: Peter Broen <i>Foto: Peter Broen</i>

Kasper Juhl Svendsen er meget berørt over, hvor stærke corona-patienterne er trods isolation og ingen besøg. Foto: Peter Broen Foto: Peter Broen

Hasseris, søndag 19. april, kl. 22.10: Så gik påsken og lidt mere til. Vi kan alle konstatere, at den frygtede top i påsken udeblev, eller i hvert fald blev til en tue i Nordjylland. Vi har ikke fået samme udfordringer, som de har i hovedstadsområdet og i Midtjylland.

Det blev endda til to feriedage i påsken med familien.

Foto: Peter Broen <i>Foto: Peter Broen</i>

Foto: Peter Broen Foto: Peter Broen

Udtørret hud

Ungerne er glade for at komme i skole igen – til deres delte klasser og med udtørret hud på hænderne efter mange gange håndvask. Det blev vist også mere kedeligt i længden med hjemmeskole, som ikke helt føltes som ferie alligevel.

Om skribenten

Kasper Svendsen Juhl er afdelingslæge med speciale i lungemedicin på Aalborg Universitetshospital

Har har studeret medicin i Aarhus og blev uddannet læge i 2007.

Har arbejdet i Aalborg, Aarhus og Randers.

Bor i Aalborg med sin kone og deres to børn på 8 og 10 år.

Min bedre halvdel fik for første gang prøvet lykken med hårtrimning på undertegnede – overraskende godt, men jeg tror, at hun havde det helt fint med, at det blev annonceret dagen efter, at frisørerne genåbner.

Situationen nu

Vi udskriver stort set lige så mange COVID-19-patienter, som vi indlægger. Det hjælper åbenbart utrolig godt på infektionssygdomme at isolere sig. Hospitalet har arbejdet med to potentielle problemer:

At kapaciteten overstiges, hvis for mange patienter indlægges på samme tid, og at store dele af personalet lægger sig syge, når de skal passe patienterne.

Og fordi folk er blevet hjemme, har vi heller ikke set den vanlige tsunami af patienter, der plejer at blive syge i forbindelse med forårets influenza-epidemi.

Vestlig verden delt i to

Nu åbnes mere og mere af samfundet igen. Alt bliver fulgt nøje. Den vestlige verden blev jo delt i to:

Dem, der fik lukket for sent ned - og som nu plages af uoverskuelige scenarier i samfund og på sygehuse. Og dem, der fik lukket tidligt ned – og som generelt har oplevet milde forløb. Danmark hører jo til i den sidste gruppe. Men hvad sker der, når vi åbner igen?

Spørgsmålene trænger sig på:

Hvor længe kan vi blive ved med at isolere personer i risiko-gruppen – og hvad med deres familier?

Hvad med de respiratorer, der skal bruges ved operationer, og som også står ved intensive patienter? Hver person og apparat kan jo som bekendt kun være ét sted ad gangen. Hvad har vi råd til?

Det er på Aalborg Universitetshospital på Hobrovej i Aalborg, hvor corona-smittede modtages og testes. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Det er på Aalborg Universitetshospital på Hobrovej i Aalborg, hvor corona-smittede modtages og testes. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Vi må dog også se frem mod de tider, hvor alt skal indhentes. Nu er vi gået i gang med at kontakte aflyste patienter med henblik på at kunne prioritere, hvem der har størst behov for at blive set hurtigst. Ligesom hos frisørerne vil der være kø og ventetider, når alle gerne vil til på samme tid.

Den næste tid ser ud til at blive præget at masser af diskussioner. Både de politiske, de sundhedsfaglige, men også dem, der er drevet af følelser og usikkerhed – og måske fordomme.

- Jeg giver jo ikke hånd

Mange lande ser med spænding på den kommende genåbning, for ingen har rigtig prøvet det endnu. Og resultatet af alle ændringer vil først kunne ses på sygehusene efter ca. 2-3 uger.

Således er det godt at vide, at Aalborg Universitetshospital stadig er klar til at øge kapaciteten, hvis der skulle komme en anden bølge.

Foto: Peter Broen <i>Foto: Peter Broen</i>

Foto: Peter Broen Foto: Peter Broen

Tidligt i pandemien måtte jeg præsentere mig overfor patienterne med først mit navn og titel, hvorefter det blev fulgt med sætningen: ”- Og jeg giver jo ikke hånd for tiden”. Lige så meget for at minde mig selv om det. Nu har man vænnet sig til det.

- Det gør stort indtryk

Beskyttelsesudstyr har vi brugt tidligere, men ikke i så høj grad som nu. En væsentlig forskel – bort set fra de manglende håndtryk – har dog været fraværet at pårørende på afdelingerne.

Det gør stort indtryk, når der maksimalt dukker én pårørende op til patienter, der er syge. Familier har generelt stor forståelse for situationen, og mange udnævner én person til at være ”kontaktperson”.

Jeg må alligevel beundre de patienter, der ligger i flere uger, og som kun ser få kendte pårørende samt uigenkendelige personer fra sygehuset i fuldt beskyttelsesudstyr.

Kapitel 1: "Kaspers dagbog: Hvis det topper i påsken, er vi klar"

Kapitel 2: "Kaspers dagbog: Nu er jeg selv smittet med corona"

Kapitel 3: "Kaspers dagbog: Hvornår er jeg rask?"

Portræt af Kasper Svendsen Juhl: "Kaspers kamp mod pandemien: Lige nu holder man vejret"

Dagbøgerne fra pandemi-beredskabet er redigeret i fællesskab af journalisterne Emma Fjordbak, Caspar Birk og Lars Teilmann.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.