Dagbog fra frontlinjen

Tinas dagbog: - Vi er flyttet i "liebhaveri"

Kolleger er trukket tilbage til normale opgaver, pandemiafsnit er lukket, men sygeplejersken Tina Hjortkær Nielsen er fortsat en del af corona-beredskabet i Nordjylland - nu i nye og langt bedre lokaler. Dette er sjette kapitel af "Tinas dagbog"

Det lave antal smittede i Nordjylland har også haft indflydelse på Tina Hjortkær Nielsens arbejdsliv. Det beskriver hun i dette kapitel af "Tinas dagbog".

Det lave antal smittede i Nordjylland har også haft indflydelse på Tina Hjortkær Nielsens arbejdsliv. Det beskriver hun i dette kapitel af "Tinas dagbog".

Øster Hornum, tirsdag 28. april, kl. 9.14:

Så blev det tiden, hvor flere af sygehusets funktioner og dermed også operationer skal genoptages. Som alle ved, har nogle af disse i længere tid været sat på stand by som følge af corona. Det betyder, at flere af mine kolleger fra pandemiafsnittet er trukket tilbage til deres respektive afdelinger. Det samme er flere af de kolleger, jeg normalt arbejder sammen med ved anæstesien i Farsø.

Hvem er Tina?

Tina Hjortkær Nielsen er gift med Stefan, og sammen har de 13-årige Caroline og Jonas på 11 år.

Familien bor i Øster Hornum - sammen med hunden Buffy.

Hun blev uddannet sygeplejerske i 2003 og har sidenhen uddannet sig til anæstesisygeplejerske.

Arbejder p.t. på pandemi-afsnit P8 (hed tidligere P2, red.) på Aalborg Universitetshospital.

Er til daglig ansat på Farsø Sygehus.

Tina har i lighed med lægen Kasper Svendsen Juhl sagt ja til at lave dagbøger for NORDJYSKE for at give et indblik i, hvad det vil sige at være en del af pandemi-beredskabet.

Ikke blandt de udvalgte

Hvem der skal retur på deres normale afdelinger, er selvfølgelig en beslutning taget på ledelsesniveau. Og selvom jeg sagtens kan se fornuften i prioriteringen, må jeg da indrømme, at hjertet sank en lille smule, da jeg så, at mit navn ikke var blandt de udvalgte.

Jeg har dog stadig mange gode, sjove, meningsfulde og lærerige arbejdsdage her i pandemiafsnittet, og efter en dejlig solrig friweekend, vendte jeg i går tilbage til en spritny afdeling. Det er skam stadig pandemiafsnittets intensive afdeling, men vi hedder nu P8 og er flyttet i nye lokaler.

Det såkaldte medicinerhus huser nu pandemiafsnittets intensive afdeling, hvor Tina Hjortkær Nielsen arbejder. Arkivfoto: Claus Søndberg

Det såkaldte medicinerhus huser nu pandemiafsnittets intensive afdeling, hvor Tina Hjortkær Nielsen arbejder. Arkivfoto: Claus Søndberg

Frisk luft i pauserne

En afdeling i medicinerhuset, som før pandemien husede diverse ambulatorier, er på kort tid lavet til en toptunet intensiv afdeling. Jeg er imponeret over, hvad der i disse tider kan lade sig gøre.

På P2 var lokalerne meget gamle og havde ekstremt dårligt indeklima - det føles nærmest som om, at vi nu er flyttet i decideret libhaveri.

Vi har lyse lokaler med store vinduespartier, højt til loftet, lifte installeret på alle sengestuer, og der er mulighed for at gå ud i en lille atriumgård og trække frisk luft i pauserne. Det gør virkelig noget ved arbejdsglæden.

Tina Hjortkær Nielsen er meget tilfreds med de nye lokaler. Privatfoto

Tina Hjortkær Nielsen er meget tilfreds med de nye lokaler. Privatfoto

Afdelingen er nu nednormeret til kun 10 intensive pladser, hvoraf godt halvdelen er besat p.t. Selvfølgelig med mulighed for at opgradere, hvis det bliver nødvendigt.

En kendt stemme betyder noget

Den stigning, der var forudsagt til at komme i påsken, kom aldrig, og på intensivafdelingen har vi nu ikke modtaget nye patienter i de seneste to uger. Det betyder samtidig, at de patienter, vi har på afdelingen nu, har været indlagt i forholdsvis lang tid.

Jeg tror ikke, at de indlagte patienter som sådan har nogen fornemmelse af tiden, men for de pårørende er det hårdt. Med et nyt tiltag i afdelingen prøver vi nu på at gøre noget ved den afstand, de føler.

Afdelingen har skaffet en iPad, så der er mulighed for at Facetime med de pårørende, så patienterne kan se og tale med deres far, ægtefælle eller hvem det måtte dreje sig om.

Meget få af patienterne er selv i stand til at tale med de pårørende, men jeg har oplevet, at blot det at høre en kendt stemme betyder noget.

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Dagbøgerne er redigeret i fællesskab af journalisterne Emma Fjordbak, Caspar Birk og Lars Teilmann.

Kapitel 1: "Tinas dagbog: - Jeg kampsveder i mit udstyr"

Kapitel 2: "Tinas dagbog: - Svært at give den besked"

Kapitel 3: "Tinas dagbog: - Hvor længe vil pandemien vare?"

Kapitel 4: "Tinas dagbog: - Frygter at være smittet"

Kapitel 5: "Tinas dagbog: - Jeg kan ikke tale med patienterne"

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.