København nødt til at skrumpe
Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:05
Af Martin Sørensen, medlem af Retsforbundets landsledelse, Nygade 4, 9681 Ranum, marso@retsforbundet.dk
FREMTID: København er velfærdsstatens gøgeunge.
Derfor skrumper Vesthimmerland. Ifølge København driver byen Danmark, mens man så som den lille dreng i H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder” kan spørge selv: Hvor er så alle fabrikkerne i København?
Et kik på Danmarks eksporttal: Vi har 70 pct. vare-eksport og 30 pct. tjenesteydelser, hvor shipping står for hovedparten af tjenesteydelser.
Hvad producerer København? Ud over den smule industri, der er i området, primært administration og bureaukrati, kunst, caffe latte og pseudoarbejde.
Bogen ”Pseudoarbejde” af Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark definerer problemet.
Vi udbygger storbyerne og overadministrerer Danmark flere gange over målet til en fremtid om 30-40 år, hvor Danmarks befolkning er skumplet til fire en halv til fem millioner indbyggere . Tallet i Danmark topper snart, for efterfølgende at falde.
Der er netop nu kommet balance i tallet mellem indvandring og udvandring.
Der er født alt for få danskere i de seneste 50 år, befolkningstallet vil falde. Provinsen blev gråhåret, før man gjorde det i resten af Danmark.
Ironisk nok har aldrig været mere komfortabelt at bo i provinsen end nu.
Den typiske danske provinsby/landsby er defineret ved, at der ligger en til flere fabrikker, vi ser grøn industri blomstre, fabrikker, der flytter hjem fra udlandet, og provinsen oplever en tiltagende skrigende mangel på håndværkere, teknikere og ingeniører.
Universiteterne i storbyen sender årgang på årgang ud med uddannelser, der rammer mere og mere skævt set i forehold til den faktiske økonomis behov. Samtidigt hænger man fast i storbyens boheme-liv. Man er tryllebundet af historien om storbyens succes. Vi lever i Monty Pythons ironiske joke om ”cykelmekanikeren” i storbyen fyldt med ”supermænd/kvinder”. Boligminister Kaare Dybvad (S) beskriver det glimrende i sin bog ”Udkantsmyten”, opfulgt med bogen ”De lærdes tyranni”.
København skal skrumpe for, at Danmark kan bevare sin velfærdsstat. Byens størrelse truer direkte Danmarks økonomi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.