Omvendtstrup er noget bøvl - og vi skal holde op med at se hinanden som kulørte klodser i konstante størrelser

”Hvad går jeg og laver? Hvad bøvler jeg med?”.

Hver måned fra nu af bager jeg en klumme til Nordjyske op på denne opskrift.

Det er jeg utrolig glad for, og jeg vil gøre mig umage med at give jer noget at tænke videre på og måske nogle gange i en grad, så I får lyst til at sende mig et par forslag eller kommentarer på, hvordan jeg kommer videre med det, jeg bøvler med.

Mine klummer må gerne udvikle sig til små højskoledebatter, hvor det levende ord springer fra tasterne mellem jer og mig.

Det har vores demokrati så godt af.

OPSKRIFTEN har to spørgsmål, men jeg bokser mest med det sidste.

Det er jo det, der driller, der har kimen til at blive det mest interessante at læse om.

”OMVENDTSTRUP” er navnet på mit bøvl. Sådan har jeg døbt det, der handler om, at noget vendes på hovedet af dem, der ser på det - og dermed helt omvendt af virkeligheden - og dem, der er ”det”.

”DET” SKAL forstås som det, der sker, når vi mellem landsdele gør for meget ud af de forskelle, der naturligvis altid er mellem os mennesker. De umiddelbare og de iøjnefaldende. De historisk faktuelle og de anekdotiske røverhistorier. Forskelle, som i virkeligheden er i mindretal over for alt det, der er alment menneskeligt, og som heldigvis ødelægger sociologernes, politologernes og især amatørkommentatorernes forsøg på at putte os alle i kasser og excel-ark. Som det sker, når man på en smart og simpel måde forsøger at forklare problemer, forudsige fremtiden eller argumentere for at netop dét, man selv siger, er det rigtige.

I KENDER det godt fra dansk politik: Land mod by. Jyder mod københavnere. Djøf’ere mod de varme hænder. Folketinget mod kommunerne. Og så videre.

Vi taler om hinanden som kulørte klodser i konstante størrelser. Klodser, som ikke er til at hugge eller stikke i.

Mens vi gør det, overser vi, at den enkelte klods måske alligevel ikke helt repræsenterer den aktuelle virkelighed.

Og vi overser, at klodsen måske godt kan formes og flyttes til fælles bedste. Det er dumt! For på den måde spænder vi ben for at opnå det, vi gerne vil - og vi forstår ikke, hvorfor det ikke lykkedes.

Vi roder rundt i ”Omvendtstrup” med slukkede lygter.

MIT BØVL handler lige nu om, at der også i og omkring Europa-Parlamentet eksisterer en slags ”Omvendtstrup”, og jeg oplever, at der er mange, som ikke har opdaget, at denne by ikke findes i virkeligheden.

VALGET I 2019 har givet parlamentet et generationsskifte og klimadagsordenen har ændret fornemmelsen af, at vi skal levere meget konkrete resultater - nu!

Coronaen har også sparket til rytmeboksen her.

Derfor er alle borgerlige tyskere ikke alt på deres facon.

Hele Polen sidder ikke fast i kulminerne.

Alle sydeuropæere er ikke økonomisk uansvarlige.

Samtlige landmænd er ikke imod den grønne omstilling, og flere socialister ved faktisk godt, at pengene skal hænge sammen.

MIN EGEN gruppe, EPP, er altså heller ikke så tung at danse med, som nogle af mine kolleger gør sig kloge på, hvorved de afslører, at de selv hænger fast i ”Omvendtstrup” og hermed - helt sikkert uden vilje - er med til at holde antallet af danske målscoringer i EU nede.

DET ER i grunden ingen original iagttagelse, at Danmark godt kan gøre det meget bedre på den udebane.

Det sagde ambassadør Taksøe-Jensen i 2016, og det sagde en undersøgelse fra European Council on Foreign Relations i 2018 og igen i 2020.

DÉT HAR vi kun os selv at takke for.

Derfor er det kun os selv, som kan ændre på det. Vi skal altså overvinde vores egen selvtilstrækkelighed og selvtilfredshed - det er svært nok i sig selv. Men vi skal også åbne øjnene for omgivelserne og se ”de andre” mere, som de er nu, end de måske var engang. Det er her, der opstår bøvl.

MIT AKTUELLE bøvl med ”Omvendtstrup” handler om, at jeg nu i godt halvandet år som parlamentariker har haft forskellige ordføreropgaver. Alt lige fra hvordan vi får mere energieffektivisering over rensning af byspildevand og til nu, hvor jeg på vegne af EPP, skal forhandle den kommende EU-strategi for havvind-energi. Opgaverne får jeg blandt andet, fordi jeg er dansker, og Danmark er kendt for sin ekspertise på området.

NÅR JEG således som ”eneste dansker i EPP” sidder og forhandler på vegne af den største partigruppe (større end Folketinget), er det en kæmpe chance for at spille Danmark ind på midtbanen af europæisk politik. Naturligvis afhænger det af, om jeg gør mig umage og spiller bolden dygtigt.

MEN SOM det meste i denne verden, er politik en holdsport. Skal vi vinde kampen, skal der være kontakt til baglandet og netværket ude langs spillebanen. Der skal sorteres mellem inputs. Fra lobbyister, NGO’er, eksperter og dem, der står i virkeligheden.

Her kan jeg allerede nu skrive en bog om de fjolser, strålende genier og irriterende tidsrøvere, der findes. Enkelte organisationer spilder rent ud sagt deres medlemmers penge på dårlig ”policy making” i Bruxelles, fordi der tåges rundt i ”Omvendtstrup”.

SÅ! Klummen her er en nytårskur-opsang til, at vi bomber ”Omvendtstrup” væk fra både det danske og det europæiske landkort - og spiller hinanden gode for vores alle sammen skyld.

Der er ikke andre til det!