Utrolig dårlig stemning i Frederikshavn
Opdateret kl. 11:43
FREDERIKSHAVN: Natten til onsdag udspillede der sig et sandt politisk drama i Arena Nord i Frederikshavn. Først da klokken rundede fire, kunne Jon Andersen (V) træde frem og fortælle, at han bliver Frederikshavns nye borgmester – støttet af et blåt flertal.
Indtil da havde både Socialdemokratiet og SF troet, at de var på vej ind i en konstitueringsaftale med Venstre. Men i de afgørende minutter inden daggry skiftede Jon Andersen forhandlingsrum – og kort efter stod det klart, at Venstre i stedet havde lavet en aftale med Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Det efterlod en rød fløj i chok og vrede.
Socialdemokratiets Anders Brandt Sørensen lagde ikke skjul på sin frustration:
”Vi havde forhandlet intenst med Jon og troede, vi var enige. Men mens vi orienterede vores bagland, gik han direkte ind til de konservative. Den kloge narrer den mindre kloge, må man sige.”
Han kalder forløbet kynisk og udtryk for en iskold strategi fra den kommende borgmester.
Også SF’s Christina Lykke var rystet over nattens hændelser:
”Jeg har været med til mange forhandlinger – men aldrig oplevet noget lignende. Jeg er rasende. Det her var iskoldt spil.”
Jon Andersen afviste selv, at han skulle have løbet fra en aftale:
”Der var nogle forventninger til en aftale, jeg ikke kunne indfri. Den aftale, jeg har indgået nu, kan jeg til gengæld stå på mål for.”
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.