Helikoptere, droner og fly i luften i aften – politikommissær forklarer hvorfor


Opdateret kl. 22:40

Flere har meldt om aktivitet omkring Aalborg Lufthavn til Nordjyske og Nordjyllands Politi.

Og med god grund.

Der foregår torsdag aften militære øvelser i området. 

– Både helikoptere og fly er i luften ved Aalborg Lufthavn, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Mikkel Møller.

Han kan dog ikke komme nærmere ind på, hvorfor øvelserne finder sted netop nu, men oplyser, at de stopper i løbet af aftenen.

Øvelsen omfatter også droner, og Nordjyske har via Flightradar24.com observeret et mindre militær- eller regeringsfly, som har kredset rundt om lufthavnen og nu er landet.

Videoen er fra Aabybro, hvor der også blev set en drone torsdag aften

Forsiden