Nørresundby

130-140 motorcykler udbrændt

Ejer af motorcykel- og autoværksted på Hjørringvej knust efter voldsom brand

Foto: Ajs Nielsen
Foto: Ajs Nielsen

Opdateret 22. januar 2015 kl. 13:10

NØRRESUNDBY: Det var ikke bare et motorcykel- og autoværksted, da en større hal hos Jensens Bike og Cars på Hjørringvej i Nørresundby i går gik op i flammer.

Det var motorcykler for millioner af kroner og også et levebrød for ejeren af værkstedet René H. Jensen, Jensens Bike og Cars.

Han var bestemt ikke nogen glad mand, da nordjyske.dk talte med ham ved godt middagstid mandag.

- Der stod 130-140 motorcykler i værkstedet. De er alle totalt udbrændte, lød det fra en på det nærmeste knust René H. Jensen.

De fleste af motorcyklerne stod til vinteropbevaring på motorcykelværkstedet.

Et forretningslokale med omkring 70 motorcykler blev dog reddet fra branden.

Branden opstod da en lader eksploderede. Rene H. Jensen fortæller, at han satte en lader på et bilbatteri ved 6.15-tiden, og det var en af de ansatte på værkstedet, der ringede 112, da laderen pludselig eksploderede.

- Det er noget rigtig skidt. Det er jo mit levebrød det her, siger René H. Jensen, der mandag kort efter middag ikke havde fået overblik over situationen og endnu ikke var sikker på, hvordan forsikringsforholdene omkring de opbevarede motorcykler var.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden