53-årig tiltalt for tusinder af kopivarer
Nordjyde risikerer fængsel og store erstatningskrav i stor sag om salg af kopivarer
Opdateret kl. 15:10
NORDJYLLAND: I juli slog politiet til under Torvedagene i Hals, hvor en stand på markedet var blevet anmeldt for salg af kopivarer af tøjvirksomheden Björn Borg Danmark.
En 53-årig mand fra Vendsyssel blev sigtet for overtrædelse af varemærkeloven, men sagen mod manden er langt større.
Mandag begyndte retssagen mod den 53-årige, der nu er tiltalt for salg af så store mængder kopivarer, at der er tale om varemærkekrænkelse af særlig grov karakter - og dermed er manden også tiltalt efter straffelovens bestemmelser om kopivarer, der har en strafferamme op til seks års fængsel.
Flere tusinde varer
Ifølge anklageskriftet mod manden blev der 18. og 19. marts 2014 opbevaret store mængder kopivarer på to adresser i Nørresundby og en i Frederikshavn med henblik på videresalg.
Blandt andet 600 kartoner cigaretter, flere hundrede parfumer, tøj fra blandt andet Björn Borg, Nike og Lacoste og flere tusinde H2O og Nike strømper.
Udover at være tiltalt for at have solgt kopivarer under Torvedagene i Hals, er den 53-årige også salg af kopivarer på Egeskov Marked i 2014.
Det er nemlig ikke først gang, at den 53-årige i er i myndighedernes søgelys. Så sent som i maj i år, blev han frakendt retten til at udbyde varer på markedspladser.
Udover en fængselsstraf risikerer manden også at blive mødt med et anseeligt erstatningskrav. Der er allerede nedlagt påstand om, at den 53-årige skal betale knap 200.000 kroner i erstatning.
Retssagen løber over fem dage, og der forventes at blive afsagt dom 15. december.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.