Advokater med nedslående melding: Der kan gå flere år, før elever ser erstatning for overgreb

Sådan lyder meldingen fra René Vinding Christensen, der er talsmand for en række tidligere elever på Gravenshoved Kostskole.

En skole, hvor en lang række elever 30 år efter lukningen stod frem og fortalte om psykiske, fysiske og i enkelte tilfælde seksuelle overgreb begået mod dem.

Gravenshoved Kostskole

• Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
• Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
• Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. Den lukkede i starten af 1990'erne.
• I 2021 stod en række tidligere elever frem med anklager om fysiske og psykiske overgreb. De fleste fra midt-80'erne og frem til skolens lukning.
• I dag har eleverne delt sig i en lille og en stor gruppe med hver deres talsmand og hver deres advokat.
• Begge grupper er klar til at stævne Aalborg Kommune med krav om en godtgørelse på 300.000 kr. til hver eneste af de elever, der har været med til at klage over Gravenshoved Kostskole, uanset hvor grove overgreb, de har været udsat for.

I starten af året så det ellers ud til, at sagen var ved at få en ende.

Kommunens bestilte advokatundersøgelse fandt eleverne generelt troværdige, og et enigt byråd sagde undskyld til eleverne.

Siden har kommunen sat Kammeradvokaten til at undersøge, hvorvidt der er lovhjemmel til at udbetale erstatninger eller godtgørelser til eleverne. Men det er tilsyneladende ikke et spørgsmål, der kan afklares på kort sigt.

Rådmand Morten Thiessen (K) har også tidligere udtalt, at det peger i retningen af, at nogle prøvesager skal afgøres i retten.

I alt er der sendt 16 prøvesager til Kammeradvokaten.

Ifølge René Vinding Christensen vurderer elevernes advokater, at der kommer til at gå to til tre år endnu, før der er en afgørelse i prøvesagerne, hvis de skal gennem domstolssystemet.

Ventetid

Ifølge talsmanden skyldes den lange tidshorisont dels ventetiden i retssystemet, dels at Kammeradvokaten, som Nordjyske tidligere har beskrevet, har bedt de tidligere elever søge i arkiver og sundhedsjournaler efter papirer, der kan underbygge deres fortælling om overgrebene.

- Som det ser ud nu, vil kommunens advokater have det ekstra undersøgt, om alle papirer nu er fundet. Ligesom vi brugte et års tid på med den første advokatundersøgelse.

- Der har tilsyneladende været nogle enkelte sager, hvor man fandt nogle papirer et sted, som vi ikke kender indhold og omfang af. Det har man brugt som springbræt til, at man hellere for en sikkerheds skyld må få alle til at undersøge de forskellige journaler, siger han.

Et af de steder, eleverne bliver bedt om at søge aktindsigt i egne sager, er hos Rigsarkivet. Og her er sagsbehandlingstiden ifølge talsmanden et til halvandet år.

For René selv er det uklart, hvorvidt der allerede er søgt aktindsigt i Rigsarkivet på hans navn. For han og flere andre elever har tidligere givet samtykke til, at kommunen måtte søge for at se, om der lå noget dokumentation nogen steder.

- Aalborg Kommune sagde, at de havde søgt i de arkiver, de kunne komme til, og at de ikke kunne finde noget, forklarer han.

Uanstændigt

Talsmanden har en oplevelse af, at kommunen bevidst trækker sagen i langdrag.

- De lange udsigter sender et signal om, at man fra Aalborg Kommunes side, ikke i Skoleforvaltningen, men højere i systemet, har valgt, at man vil trække det mest muligt i langdrag. 

- Kommunen fattes penge, og den vil egentlig gerne undgå at betale, hvis den kan slippe, uden at den skulle se slem ud af den grund. Det er den fornemmelse, vi sidder med.

Rådmanden heller ikke tilfreds

Børne- og ungerådmand Morten Thiessen (K) afviser, at kommunen bevidst trækker sagen i langdrag.

Han havde selv også helst set, at sagerne var afklaret hurtigere.

- Vi havde jo håbet på, at de konklusioner, som advokatundersøgelsen kom frem til, og som vi stadig finder troværdige, var tilstrækkelige til at afklare erstatningsspørgsmålet.

- Det var mit håb, man kunne sige, at vi tog for gode varer, hvad rapporterne siger, og at vi så måtte finde ud af, hvad det skulle koste. Men det må vi åbenbart ikke.

Rådmanden understreger også, at kommunen ikke har noget med den juridiske vurdering at gøre. Den står Kammeradvokaten for, og kommunen blander sig ikke, forklarer han.

Han afviser også, at kommunen skulle spekulere i at forhale sagen af økonomiske årsager.

- Vi er godt klar over, at det her kan gå hen og koste et ganske pænt tocifret millionbeløb, hvis det hele gøres op. Dem kommer vi til at betale, hvis det er det, retten siger vi må og skal.

Uventet lang tid

I dag er over 100 tidligere elever med i klagen til Aalborg Kommune.

René Vinding Christensen forventer, at man først kan gå i gang med de resterende sager, når de første 16 prøvesager er afgjort.

Altså om to til tre år.

Skal de resterende sager også en tur gennem domstolssystemet, vurderer han, man kan lægge et år eller måske mere oven i, før de sidste sager er afsluttet.

- Det er snart to år siden, vi startede det her. Vi havde nok luret, det ville tage et år eller to, før vi kunne få det rundet af. Men at det i sidste ende nærmere er fire til seks år, det ville nok have afholdt mange fra at gå med i det her. Det er for lang tid og for meget at stå i.

- Vi skal med jævne mellemrum genopleve det her igen og igen. Vi bliver hele tiden holdt i gang, vi kan ikke lukke kapitlet og komme videre.