Kriminalitet

Fængslet for drabsforsøg på kvinde

Ung mand nægter sig skyldig og vil løslades

Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 19:01

En 27-årig mand blev ved et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet i knap fire uger, sigtet for drabsforsøg på en kvinde i en mindre by nær Nibe.

Manden nægtede sig skyldig og kærede straks afgørelsen om, at han skal fængsles, oplyser anklager Peter Boesen fra Nordjyllands Politi.

Grundlovsforhøret ved Retten i Aalborg foregik bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen, og politiet kan derfor ikke oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Fredag oplyste politikommissær Carsten Straszek, at politiet ved 07-tiden om morgenen havde fået en anmeldelse om, at kvinden var blevet overfaldet på en privatadresse i den mindre by i Nibe-området.

Overfaldet var så farligt, at politiet betragter det som drabsforsøg.

Politiet var fredag til stede i den pågældende by i Nibe-området for at foretage undersøgelser i forbindelse med efterforskningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden