Mand kørte på scooter på motorvejen
Manden kan nu se frem til en klækkelig bøde
Nordjyllands Politi modtog torsdag aften kort før kl. 20.00 "et hav af anmeldelser" om, at der kørte en scooter på motorvejen mellem Svenstrup og rasteplads Limfjorden.
Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.
Scooteren kørte i nødsporet i nordgående retning og havde meget lidt lys på.
- Og det er jo ikke tilladt, siger Thomas Ottesen.
Politiet sendte en færdselsvogn ud til stedet og fik bragt scooteren til standsning.
- Der var rigtigt nok en herre, som mente, at han måtte have lov til at køre derude, men det måtte han ikke, siger vagtchefen.
Føreren af scooteren viste sig at være en 22-årig mand fra Usbekistan.
- Så han har nok ikke lige været helt bekendt med de danske færdselsregler, lyder det fra Thomas Ottesen.
Den 22-årige vil nu blive sigtet for overtrædelse af færdselsloven, ligesom han får en bøde på 2000 kr.
- Det er jo ikke noget, vi oplever ret tit, heldigvis, siger Thomas Ottesen om episoden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.