Niels står i dilemma: - Hvem vil have min gravsten?

Men sådan har det været de seneste par år hjemme hos Niels Skovmand i Vester Hassing.

Da lejen af forældrenes gravplads i Skagen udløb, tog han stenen med hjem for stadig at have et sted at mindes sine forældre.

Men nu er huset sat til salg, og den 51-årige nordjyde, der til daglig er morgenvært på Radio Nordjyske, står derfor i et nyt gravstensdilemma.

- Jeg ved godt, der er noget, der hedder løsøre i en almindelig hushandel, men det er almindeligvis noget med en plæneklipper og en rive. Jeg er ikke sikker på, de vil have en gravsten med mine forældres navne på.

Planen var da også egentlig, at stenen skulle genbruges, den dag Niels Skovmand selv stiller træskoene. Men sådan bliver det ikke.

Niels og hustruen vil nemlig gerne flytte i lejlighed – og det er svært at forene med en tung gravsten, forklarer han.

- At have den stående i stuen kommer nok ikke til at ske, og jeg tror også, der er nogle naboer, der vil synes, det er mærkeligt med en gravsten ude i trappeopgangen.

Helt i takt med tidens og forældrenes miljøbevidste ånd har Niels derfor forsøgt at få den doneret til genbrug – men det er tilsyneladende ikke noget, man bare gør.

Hvor kan man donere?

Ofte vil udtjente gravsten blive knust og brugt til alt fra asfalt til kystsikring. Men den tanke er Niels Skovmand ikke så begejstret for.

- Jeg synes, den er for fin til bare at blive smidt ud. Hvis man fjerner bogstaverne og polerer den op, kan den bruges igen, siger han og argumenterer, at stenen, selvom den er brugt, har en værdi.

- Jeg har ikke lyst til at køre den til deponering på genbrugspladsen. Det ville være det naturlige, for så er den ude af mit liv, og så er vi videre. Men jeg synes, der er en snak her, som vi skal have omkring gravsten.

Niels Skovmand har uden held søgt på nettet efter steder, han kan donere sin sten til genanvendelse. Han har også kontaktet en lokal forhandler af gravsten og spurgt, om de kan bruge stenen – men forhandleren er stadig ikke vendt tilbage på henvendelsen.

- I en tid, hvor vi skal være så bæredygtige, kan det ikke være rigtigt, at man ikke kan genbruge en gravsten, og at man som privatperson ikke kan være med til at sørge for, at de her sten får et bedre liv.

Succes med genbrug i Horsens

Søger man rundt på nettet, vrimler det heller ikke ligefrem med gravstensforhandlere, der reklamerer med genanvendte sten i Nordjylland.

Men en stenhugger i Horsens har gennem de seneste 10 år gjort det til sin primære forretning.

Filip Møller, fra Filip’s Sten og Billedhuggeri, har opfundet konceptet genbrugsgravsten. Stenhuggerne får brugte gravsten fra kirkegårdene og kan så hugge, slibe og polere sig til nye gravsten til kunderne, frem for at de skal hugges ud af jorden.

- Jeg har holdt mange foredrag og udstillinger om genbrugsgravsten. Kunder og kirkegårde vil gerne bruge konceptet. Problemet er bare, at folk gerne vil handle lokalt, men at der så er ikke nogen lokale stenhuggere, siger Filip Møller og forklarer:

- Til gengæld er der lokale stenhandlere, og de genbruger ikke, for de lever af at sælge nyt. Så man skal gøre sig umage med at finde stenhuggerne.

Det er ikke kun Niels Skovmand i Vester Hassing, der tænker på muligheden for at genbruge gravsten.

90 procent af de sten, som Filip Møller selv sælger, er genbrugssten – og selvom konceptet ligger lige for, er der ikke andre i Jylland, der har meldt sig under genbrugsfanerne endnu. Til gengæld er der én på Fyn og to på Sjælland.

Derfor søger Filip Møller også efter samarbejdspartnere, og især i Nordjylland, forklarer han. For han synes, det er ærgerligt, at genbrugsgravsten ikke er mere udbredt.

- Det er jo en gave til faget og en gave til forbrugerne.

Tilbage i Nordjylland handler det for Niels Skovmand ikke kun om tidens og forældrenes miljøbevidste ånd, men også om at sikre, at stenen kan få et nyt liv, uden at blive knust.

- Det er lige så meget tanken, at mine forældres gravsten bliver knust til skærver, der er mig imod.

- Jeg ved godt, stenen ikke som sådan har noget med mine forældre at gøre, men det ændrer ikke ved, at den er et symbol på mine forældres eksisteren. Det er nærmest det sidste jordiske, der er tilbage. Det er gravstenen, der siger, de har været her.