Nordjyske mener: Rejser Frederiksen til NATO vil det være godt for hendes karriere, men muligvis knapt så godt for Danmark

LEDER:- Jeg er ikke på jagt efter et nyt job. 

Mette Frederiksen har gentagne gange i løbet af den seneste tid måtte forholde sig til stadig mere kraftige rygter om, at hun er på vej ud af dansk politik til fordel for et job som generalsekretær for NATO.  

Spekulationerne er kun taget til efter mandagens besøg i Det Hvide Hus - egentlig var der kun sat 30 minutter af til mødet med præsident Biden, men de endte med at tale i to timer. 

Det i sig selv er en anerkendelse af Frederiksen, men nogen jobsamtale var det næppe. Biden bestemmer meget, men ikke alt, og andre lande kommer også med deres bud på en ny generalsekretær. 

Få er dog i tvivl om, at den danske statsminister har de nødvendige kvalifikationer. Det kan godt være, at en del danskere på Facebook ikke mener, at Mette Frederiksen er kvalificeret til ret meget, men sådan ser man ikke på hende i udlandet. Stort set fra start af har hun vist betydelig evne til at begå sig på verdensscenens bonede gulve. 

Om hun ender med at få tilbudt jobbet er særdeles usikkert - mange gætter, men kun få ved reelt, om Mette Frederiksen er favorit til jobbet.  

Men ender det med, at Mette Frederiksen får tilbuddet, siger hun næppe nej.  

For går man efter indflydelse og betydning i den store historiebog, er det job det tætteste, danske politikere kan komme på magtens absolutte tinde. 

At være generalsekretær for den nordatlantiske alliance er - især lige nu med Ukraine - en absolut toppost i international politik, og det er forståeligt, hvis statsministeren vil sige ja tak.  

Omvendt sender det dog et ærgerligt signal og understreger, at Danmark i det store billede er et lille land. 

Men det vil efterlade både Socialdemokratiet og regeringen i en særdeles svær situation. I partiet er der ikke nogen oplagt afløser - finansminister Nicolai Wammen og justitsminister Peter Hummelgaard er bedste bud på en afløser, men ingen af dem er i nærheden af at have samme opbakning i partiet, som Mette Frederiksen havde og stadig har. Risikoen for stridigheder internt i partiet vil være overhængende. 

Men værre ser det ud for regeringen. 

I det første halve år har der været forbløffende meget styr på den, og hvad der har været af stridigheder er holdt internt. Men stopper Mette  Frederiksen, vil regeringen stå uden naturlig leder - godt nok vil en ny statsminister på papiret være chef, men virkeligheden vil være anderledes.

Lars Løkke Rasmussen har stor respekt for Mette Frederiksen, men samme respekt vil han næppe have for afløseren. SVM-regeringen var - og er - i høj grad et projekt udtænkt og båret af Løkke og Frederiksen, og sidstnævnte vil givet være den, der er sværest at undvære.  

Begejstret for situationen er Løkke ikke, for uanset udfaldet gavner det ikke regeringen. Rygterne har allerede skabt indtrykket af, at Mette Frederiksens førsteprioritet ikke længere er at være statsminister i Danmark, så det kan blive svært for hende at hjælpe den regering på vej, som i forvejen er bagud på point i meningsmålingerne.

Målet var en regering, der kunne sidde - mindst valgperioden ud - men forsvinder statsministeren er det langt fra givet. Det vil give mindst turbulente tider i dansk politik, og selvom SMV-regeringen ikke just har imponeret er det svært at få øje på et bedre alternativ. 

Rejser Frederiksen til Bruxelles vil det være godt for hendes karriere, men muligvis knapt så godt for Danmark.