Per Clausen havde gerne set afslutning af Tall Ships Races uden fyrværkeri: - Miljømæssigt ikke en god løsning

Ifølge rådmand for Klima og Energi i Aalborg Kommune, Per Clausen (Ø), kan man fra kommunens side sende et signal ved at finde en anden måde at afslutte Tall Ship Races på  

Fyrværkeri er ifølge Per Clausen (Ø) ikke den bedste løsning til afslutningen af Tall Ships Races.  <i>Arkivfoto</i>

Fyrværkeri er ifølge Per Clausen (Ø) ikke den bedste løsning til afslutningen af Tall Ships Races.  Arkivfoto

I denne uge løber Tall Ships Races af stablen i Aalborg. På lørdag bliver programmet rundet af med et fyrværkeri, som bliver det største nogensinde på dansk grund. Det slår dermed den Danmarksrekord, der blev sat, sidst Tall Ships Races kom forbi Aalborg i 2019. 

Men det er ikke alle, der er vilde med fyrværkeriet. Rådmand for Klima og Miljø i Aalborg Kommune, Per Clausen (Ø), fortæller, at man ifølge ham burde finde på noget andet. 

- Det er jo altid flot og den slags, men det er ligesom det eneste, man finde på, og det synes jeg måske er lidt fantasiløst. Der er jo ikke nogen tvivl om, at miljømæssigt er fyrværkeri ikke nogen god løsning til at holde en stor fest, siger Per Clausen. 

Ifølge rådmanden kunne kunne man fra kommunens side sende et signal ved at finde en anden måde at runde Tall Ships Races af på. 

- Man kunne lave noget mere spektakulært, hvis det var den vej man gik. Og måske også derved demonstrere, at man var en moderne kommune, en miljøbevidst kommune ved at finde nogle andre måder at fejre afslutningen på, siger Per Clausen.

Han mener, at det er muligt at finde på noget andet, som også er spektakulært. 

- Jeg er sikker på, at hvis man lagde alle de kreative hjerner i blød, der er i Aalborg, så ville man også kunne finde på noget, som både var spektakulært flot, og som måske også lidt mere symboliserede Aalborg som en by i udvikling, fremfor en som bare hele tiden bliver ved med at gøre det samme og bare gør det større og større for hver gang, afslutter rådmanden. 

Aalborg Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der vil blive affyret 4000 stykker fyrværkeri fra fem afskydningsanlæg. Fyrværkeriet vil have en samlet vægt på omtrent 3 tons. Der vil blive opsat to kraner til affyring på Limfjordsbroen og affyret fyrværkeri fra et skib på fjorden. 

I 2019 slog man til Tall Ships Races Danmarksrekorden i største fyrværkeri.  <i>Arkivfoto: Hans Ravn</i>

I 2019 slog man til Tall Ships Races Danmarksrekorden i største fyrværkeri.  Arkivfoto: Hans Ravn

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.