Gravenshoved Kostskole

Rådmand talte usandt på landsdækkende radio: - Selvfølgelig en fejl

Rådmand ville påpege, advokatfirma ikke lavede andre opgaver for kommunen, men det passer ikke

Morten Thiessen (K) forklarer, han ikke vidste bedre, da han talte usandt om kommunens forhold til advokatfirmaet bag Gravenshoved-undersøgelsen.
Morten Thiessen (K) forklarer, han ikke vidste bedre, da han talte usandt om kommunens forhold til advokatfirmaet bag Gravenshoved-undersøgelsen. Foto: Henrik Bo

Opdateret 13. august 2025 kl. 10:05

AALBORG: Den offentlige debat om advokatundersøgelsen af Gravenshoved Kostskole handler ikke længere kun om anklagerne om overgreb, den endelige rapport fandt "generelt troværdige".

Efter rapporten udkom, har der også været kritik af advokatundersøgelsens manglende uvildighed, fordi både advokaten Niels Vase og advokatfirmaet HjulmandKaptain har løst andre opgaver for kommunen i samme periode.

En kritik, der ikke først er kommet efter afslutningen af undersøgelsen, men som to tidligere elever fremførte allerede i maj 2022.

Kommunen har dog fastholdt, at undersøgelsen har været uafhængig, da den ikke har blandet sig i, hvordan advokaten valgte at løse den.

Da børne- og ungerådmand Morten Thiessen (K) var gæst hos P1 Morgen fredag, for at udtale sig om netop den kritik, kom han dog til at lave en præcisering, der ikke holder vand.

På spørgsmålet om, hvorfor kommunen valgte HjulmandKaptain, svarede rådmanden, at det var fordi, kommunen mente, firmaet var de mest kompetente, og fortsatte:

- I øvrigt har de ikke løst opgaver for Aalborg Kommune, mens den her opgave foregik.

Men den udmelding er ikke sand.

Ud over at der i selve rapporten står, den ikke er uvildig, netop fordi både undersøger og advokatfirmaet har haft andre sager for kommunen, er der også et konkret eksempel i Nybyggerne-sagen, der kørte i starten af 2022.

Her fik kommunen nemlig udarbejdet et notat af HjulmandKaptain.

En fejl

Nordjyske har kontaktet rådmanden for at høre, hvorfor han talte usandt på landsdækkende radio om sagen. Ifølge ham handler det om, at han ikke vidste bedre.

- Det var min overbevisning, at de ikke gjorde det. Men hvis det er forkert, så er det selvfølgelig en fejl, siger han og understreger:

- Men det ændrer grundlæggende ikke på min indstilling til, hvad det gik ud på.

Ifølge rådmanden har det for kommunen handlet om at få oplyst sagen på en måde, hvor kommunen ikke kunne blande sig.

- Uanset om det var en uvildig eller uafhængig undersøgelse, har vi ikke nogen som helst indflydelse på den metode, som undersøgeren vælger at bruge, og hvem han vil tale med og ikke vil tale med.

Er det ikke træls i dag at skulle tage den her debat fremfor at have taget et advokatfirma, man ingen forbindelser havde til i forvejen?

- Jo, men så havde det måske taget et halvt år længere og kostet dobbelt så meget. Det ville vi også have fået kritik for.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden