Gravenshoved-elev flippede ud på advokat: - Men nu har vi vundet
Tidligere elever reagerer med glæde og lettelse, men også skuffelse over advokat-rapport
Jesper Thrysøe, Dronninglund, var elev på Gravenshoved Kostskole i begyndelsen af 1980'erne. Foto: Kim Dahl Hansen
NORDJYLLAND:Glæde og lettelse over at de forfærdelige oplevelser på Gravenshoved Kostskole, ikke anses for løgn og opspind, har ramt nogle af de tidligere elever på kostskolen.
For andre er glæden blandet med skuffelse, men Jesper Thrysøe, der var elev på Gravenshoved i 1980'erne, er først og fremmest glad.
- De tror på os. Jeg troede, vi ville blive syltet, men vi har vundet, siger han.
Taknemmelighed
- De ting vi har oplevet på Gravenshoved, er sket. Det kan vi ikke gøre noget ved, men nu har vi fået at vide, at de tror på, hvad vi siger. Det var først og fremmest dét, det handlede om, mener Jesper Thrysøe.
Han har haft ualmindelig svært ved at tro på, at de tidligere elevers kamp ville lykkes. Nu må han erkende, at han nok er tilbøjelig til kun at høre de dårlige ting, folk siger.
Man skulle kysse godnat og sige "jeg elsker dig" hver aften på Gravenshoved Kostskole. Jesper Thrysøe hadede det så inderligt, at han den dag i dag ikke kan sige "jeg elsker dig" til sine egne børn. Foto: Kim Dahl Hansen
- Jeg følte ikke, at kommunens advokat troede på os, da vi var til det første møde. Jeg fyrede en salve af og stormede ud og begyndte at ryste og stortude. Han skulle ikke komme og sige, jeg lyver. Det var heller ikke det, han sagde, men det var det eneste, jeg hørte, fortæller Jesper Thrysøe.
Jesper var en møgunge og en slagsbror fra Grønlænderkvarteret, da han ankom på Gravenshoved Kostskole. Han fortjente et par på kassen. Det var han overbevist om dengang, og det har han troet fuldt og fast på lige indtil sandheden om grusomhederne på Gravenshoved begyndte at komme frem for halvandet år siden.
Gravenshoved Kostskole
- Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
- Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
- Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.
- I forbindelse med besparelser vælger Nordjyllands Amt i 1990, at de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.
- Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.
- Gravenshoved Kostskole lukkede i starten af 1990'erne.
Først da han hørte de andre gamle elevers beretninger, gik det op for ham, at det han blev udsat for, absolut ikke var i orden eller hans egen skyld.
- Det var som at få et plaster revet af. Og så væltede hele verden. Det har været hårdt, men det har også fået mig til at forstå nogle ting om mig selv. Jeg er taknemmelig over for Aalborg Kommune for at tage sagen op, og for det, de nu er kommet frem til. Jeg håber, andre kommuner tager ved lære, og lader være med at sige, "det dér passer ikke", siger Jesper Thrysøe.
Skuffelse
Skuffelse er den stærkeste følelse hos en anden tidligere elev, Steen Hvam, som i dag er socialpædagog og bor i Randers. Allermest skuffet er han over, at politiet har lukket sagen på grund af forældelse.
- En masse børn er blevet krænket både fysisk og psykisk igennem lang tid. Det sætter bare nogle ar. Mange har gået med det i mange, mange år, og når man så pludselig skal lukke op for det hele overfor politiet, og det ikke fører til en eller anden form for retsforfølgelse ... Det synes jeg sgu er sørgeligt, siger han.
Steen Hvam mangler en afslutning på hele Gravenshovedsagen. Foto: Martél Andersen
Steen har lukket lidt ned for nyheder om Gravenshoved. Han er bange for, at der igen bliver vakt et håb, som ender i skuffelse.
- Jeg er glad for, at det førte til en advokatundersøgelse, og at den ikke stempler os som en flok løgnere. Men nu hvor den så er overstået, er det så bare det? Lægger man så bare låg på? Jeg føler ikke, der er kommet en endelig afslutning. Men jeg ved ikke, hvad det er, jeg mangler.
Foto: Henrik Bo
Steen Hvam forstår ikke, at Gravenshovedsagen har vakt så lidt opmærksomhed i de landsdækkende medier.
- Det giver ingen mening. Gravenshovedsagen er 20-30 år nyere end Godhavnssagen, og der er mange flere børn involveret, påpeger han.
- Og jeg var ved at brække mig, da Herlufholmssagen kom frem. Der er sikkert også sket forfærdelige ting, men det er eleverne selv, der har udsat hinanden for ting og sager. Det får kæmpestort fokus, fordi det er kendte menneskers børn. Hvis folketingsmedlemmerne vidste, at de fik den brede befolknings interesse og masser af tv-tid ved at gå ind i Gravenshovedsagen, ville de springe på den lige med det samme, mener Steen Hvam.
Frustration
Mie Hertzberg, Agersted, er både tilfreds og skuffet over rapporten.
Mie Hertzberg var elev på Gravenshoved i begyndelsen af 1990'erne. Det var hende, der i sin tid samlede gamle elever til en fælles klagesag. Foto: Martin Damgård
- Jeg er selvfølgelig tilfreds med at kommunen anerkender, at det er sket. Det er en lettelse, at de siger, vi er troværdige, men det er også en skuffelse, for jeg synes, det er tydeligt, at advokaten prøver på at sige, at kommunen ikke skal stå til ansvar, fordi de ikke fik noget at vide, mener Mie.
- Men de har et ansvar. Selvfølgelig har de det.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.