Se jubelvideo: Tillykke - I har vundet!

Tutorer fra Aalborg Universitet kåret som landets bedste - det gik ikke stille af

Bum! Og en regn af konfetti. Tutorer fra Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet vinder her Tutorprisen 2022. <i>Foto: DM Studerende</i>

Bum! Og en regn af konfetti. Tutorer fra Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet vinder her Tutorprisen 2022. Foto: DM Studerende

AALBORG:- Tillykke! I har vundet DM's Tutorpris 2022!

- Det er bare så meget kærlighed. Det er bare så dejligt!

Konfetti-affyring, kram og højlydt glæde var der masser af, da tutorerne fra Kommunikation og Digitale Medier hos Aalborg Universitet/AAU forleden blev kåret som Danmarks bedste tutorer 2022.

Se hvor festligt det foregik (video fra DM):

Tutor-prisen uddeles af fagforeningen DM - det tidligere Dansk Magisterforening - og ud over æren medfølger 10.000 kr. til et socialt arrangement.

Det var 14. år i træk, at DM kårede Danmarks bedste tutorer. Tutorprisen uddeles for at støtte op om det gode studiemiljø og belønne tutorer, som gør en ekstra indsats for at hjælpe nye studerende ind på universiteterne.

- Megagodt!

- De studerende har nomineret de her tutorer, fordi de har været rigtig gode til at få de studerende til at føle sig om en del af det faglige og det sociale fællesskab. Det har tutorerne bare gjort megagodt, udtaler Tom Weinreich, formand for DM Studerende.

Hvad er en tutor?

  • Studerende på Aalborg Universitet/AAU kan blive tutorer. Opgaverne som frivillig tutor omfatter bl.a.: 
  • At tage godt imod de nye studerende.
  • At bidrage til et trygt og positivt studiemiljø under studiestarten.
  • At sikre, at aktiviteterne under studiestarten bliver udført, og at der bliver taget hensyn til, at alle studerende kan deltage i arrangementerne, så alle føler sig inkluderet.
  • At assistere med opgaver inden for forplejning, budgettering, kommunikation, eventkoordinering mm.
  • Se mere her.

Kilde: Aalborg Universitet/aau.dk

Rasmus Hjort, bestyrelsesmedlem i DM Studerende, roser også vinderne:

- Tutorerne fra Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet har formået at inkludere deres medstuderende og skabe en god veksling mellem introduktion til AAU’s høje faglige niveau, men også arbejdet for at slå fast, at trivslen er vigtig på studiet, siger han.

Seks af de prisvindende tutorer hos Kommunikation og Digitale Medier hos AAU: Viktor Boye, Frederikke Skall, Hannah Edelskov Drejø, Malte Wyrtz, Emil Leegaard Hansen og Mathias Lund Ahlgren. <i>Foto: Natascha Christine Schærff Jensen</i>

Seks af de prisvindende tutorer hos Kommunikation og Digitale Medier hos AAU: Viktor Boye, Frederikke Skall, Hannah Edelskov Drejø, Malte Wyrtz, Emil Leegaard Hansen og Mathias Lund Ahlgren. Foto: Natascha Christine Schærff Jensen

De prisvindende tutorer hos Kommunikation og Digitale Medier på AAU er: Viktor Boye, Frederikke Skall, Hannah Edelskov Drejø, Malte Wyrtz, Emil Leegaard Hansen og Mathias Lund Ahlgren, Frederik Kirkegaard Esbensen, Anne Kongsbak Søder, Andreas Misfelt og Victoria Juhl Ramstedt.

Tryg studiestart

Tutorkoordinator Frederikke Skall siger om indsatsen:

- I planlægningen har det altid været de nye studerende, der har haft vores fokus. Det handler om, at vi skal prøve at skabe de bedste og tryggeste rammer for deres studiestart. Det er lidt det her med at finde den gode balance mellem at få flest muligt med til arrangementerne og sørge for at få alle til at føle sig godt tilpas, udtaler hun til universitetets webside.

Ikke første gang

For eksempel har tutorgruppen været meget opmærksom på at skabe arrangementer både med og uden alkohol, eksempelvis bingo banko. Og hytteturen var planlagt, så der i løbet af dagen blev arrangeret en række aktiviteter uden alkohol.

Det er ikke første gang, at tutorer fra Aalborg Universitet vinder tutorprisen. I 2017 gik prisen til tutorerne fra psykologi på AAU.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.