Her er årsagen til omfattende strømsvigt i Aalborg

Tekniker fandt rester af svane, som ramte ledning med 60.000 volt

En svane får skylden for den omfattende strømafbrydelse i Aalborg. <i>Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

En svane får skylden for den omfattende strømafbrydelse i Aalborg. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AALBORG:Det var en svane, som lørdag formiddag var skyld i et omfattende strømsvigt i Aalborg, hvor op mod 40.000 el-kunder mistede strømmen i en halv times tid, oplyser el-selskabet N1.

Strømsvigtet betød også, at en lang række trafiklys i Aalborg gik i sort.

Svanen fløj ind over transformatorstation her nær Kærby i Aalborg. Det kom til at koste den livet. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Svanen fløj ind over transformatorstation her nær Kærby i Aalborg. Det kom til at koste den livet. Foto: Martél Andersen

60.000 volt

Svanen ramte en højspændingsledning med 60.000 volt. 

Fuglen døde omgående, og samtidig røg strømmen til de mange tusinde el-kunder i Aalborg.

El-afbrydelsen opstod lørdag kort før kl. 11, og efter 35 minutter havde alle kunder fået strømmen tilbage, ifølge N1.

Hørte højt brag

Borgere ved Kærby i Aalborg har oplyst til Nordjyske, at de hørte et højt brag lørdag formiddag, hvorefter strømmen forsvandt.

- Hvis en svane rammer sådan en højspændingsledning, vil det give et brag, siger Frederik Schmidt, presseansvarlig hos N1.

Det så sort ud i Aalborg lørdag formiddag. Svanens død betød strømsvigt i talrige lyskryds. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Det så sort ud i Aalborg lørdag formiddag. Svanens død betød strømsvigt i talrige lyskryds. Foto: Martél Andersen

En tekniker fra el-selskabet fandt resterne af svanen ved en transformatorstation. Fuglen døde omgående, da den ramte ledningen med de 60.000 volt.

Roser medarbejdere

Det er sket før, at fugle rammer højspændingsledninger, men det er sjældent, oplyser N1.

El-selskabet roser i sine medarbejdere for, at de så hurtigt fik strømmen tilbage til kunderne.

- Det var utroligt flot, siger Frederik Schmidt fra N1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.