Brand i transformator - strøm afbrudt
Brandalarm i Hanstholm onsdag eftermiddag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:40
HANSTHOLM: En transformator ved industriområdet på Nordre Strandvej i Hanstholm brød onsdag eftermiddag i brand.
Branden blev opdaget kort før kl. 13.30, og Nordjyllands Beredskab rykkede ud.
Inden brandfolkene kunne åbne ind til transformatoren, skulle strømmen afbrydes, så brandfolkene måtte vente på, at mandskab fra Thy-Mors Energi fik klaret den opgave.
- Da vi åbnede op til transformatoren, var ilden gået ud af sig selv, fortæller indsatsleder Henrik Gade Jespersen fra Nordjyllands Beredskab.
Der var tre transformatorskabe på stedet, men kun det ene var ramt af brand, og det medførte strømafbrydelse hos et par af de nærliggende virksomheder, oplyser beredskabet.
Årsagen til transformatorbranden er ukendt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.