Byudvikling

Vinder fundet: Kendte arkitekter skal tegne ny Aalborg-bydel

Tegnestuen vinder konkurrencen om 1. etape af udviklingen af Stigsborg Havnefront

Hvor skal der afholdes koncerter og loppemarkeder, hvor skal der graves affaldsløsninger ned, og hvor kan der findes træer om sommeren og udeservering på Stigsborg Havnefront? Den plan skal C.F. Møller Architecht tegne. Illustration: Stigsborg P/S / Tegnestuen Vandkunsten A/S

Hvor skal der afholdes koncerter og loppemarkeder, hvor skal der graves affaldsløsninger ned, og hvor kan der findes træer om sommeren og udeservering på Stigsborg Havnefront? Den plan skal C.F. Møller Architecht tegne. Illustration: Stigsborg P/S / Tegnestuen Vandkunsten A/S

AALBORG:Der er store forventninger til den nye grønne bydel på Stigsborg Havnefront, og tegnestuen, der skal designe de nye byrum, bliver C.F. Møller Architechts.

De er valgt ud blandt fem landskabsarkitekter og fire ingeniører, som Stigsborg P/S har inviteret til at komme med bud på at løse opgaven med at gøre området til en attraktiv og levende bydel.

- Valget af C.F. Møller er truffet ud fra en kombination af pris, kvalitet og opgaveløsning. Vi har høje kvalitetsmæssige forventninger til det nye område, og vi har i høj grad set på C.F. Møllers løsning af Aalborg Havnefront, ligesom vi ved, at de udover det faglige har gode samarbejdsevner og forstår at finde løsninger på komplekse problemstillinger, siger Annette Rosenbæk, sekretariatschef i Stigsborg P/S, der er et selskab delvist ejet af Aalborg Kommune og private investorer (A. Enggaard A/S og PFA Ejendomme), stiftet for at realisere udviklingsplanen for 1. etape af Stigsborg Havnefront.

C.F. Møller Architects kommer også til at stå bag det bæredygtige bofællesskab EcoVillage. Illustration: C.F. Møller Architects

C.F. Møller Architects kommer også til at stå bag det bæredygtige bofællesskab EcoVillage. Illustration: C.F. Møller Architects

C.F. Møller starter dog ikke fra bunden. Tegnestuen Vandkunsten har allerede lavet en helhedsplan for området, og der er lavet et kvalitetsprogram, der definerer områdets kvaliteter med masser af træer, grønne regnvandsløsninger mv.

C.F. Møllers opgave bliver således at disponere gaderummene ned i detaljen - fra stier, promenader langs havnefronten, lommeparker, parkeringspladser, bredde på kørebanen, markering af nedgravede affaldsløsninger til udeserveringssteder, pladser til loppemarkeder og koncerter mv.

- C.F. Møller skal designe, hvordan vi oplever Stigsborg som mennesker. De skal sørge for, at hele området er tænkt som en helhed, så det ikke bare bliver huse på en mark, men et område der fungerer, så det bliver et godt sted at bo, siger Annette Rosenbæk.

Første etape af udviklingen udgør et område på cirka 33 hektar og rummer cirka 2.000 nye boliger svarende til 3.900 beboere, herunder det bæredygtige bofællesskab EcoVillage, som C.F. Møller Architects også kommer til at stå bag. Stigsborg P/S sælger byggeretter til de øvrige grunde videre til bygherrer, der ønsker at opføre byggeri, og som kommer med egne arkitekter.

C.F. Møller Architects har i dag kontorer I Aarhus, Aalborg, København, London, Stockholm, Oslo og Berlin og arbejder med arkitektur og byudvikling på tværs af kontorer og landegrænser. I Aalborg har de blandt andet stået bag den nye havnefront samt byggerier som Henius House (ungdomsboliger) og renoveringen af Magisterparken og Sundparken. På billedet Søren Tortzen, afdelingschef for C.F. Møller Architects’ kontor i Aalborg. Foto: Mew

C.F. Møller Architects har i dag kontorer I Aarhus, Aalborg, København, London, Stockholm, Oslo og Berlin og arbejder med arkitektur og byudvikling på tværs af kontorer og landegrænser. I Aalborg har de blandt andet stået bag den nye havnefront samt byggerier som Henius House (ungdomsboliger) og renoveringen af Magisterparken og Sundparken. På billedet Søren Tortzen, afdelingschef for C.F. Møller Architects’ kontor i Aalborg. Foto: Mew

Der skal liv udenfor hoveddøren

Hos C.F. Møller Architects ser de frem til at gå videre med opgaven, der ifølge Søren Tortzen, afdelingschef for C.F. Møller Architects’ kontor i Aalborg, passer perfekt ind i den metode, de har arbejdet efter de seneste år, og som er efterspurgt nationalt og internationalt.

- Jeg er sindssygt glad for, at vi har vundet den. Vi har haft lidt en pause med de helt store projekter i Aalborg efter havnefronten, og det bliver en stor og spændende opgave. Vi er kendt for en integreret designtilgang, hvor landskab og bygninger tænkes som et sammenhængende hele i stedet for to separate opgaver, der skal løses hver for sig, og vi kommer til at gøre det samme her, siger Søren Tortzen, der beskriver den plan, de skal stå bag, som "tæppet alle husene skal stå på".

- Fokus kommer i høj grad til at ligge på overgangene mellem det offentlige og det private. Vi skal realisere det kvalitetsprogram, kommunen allerede har lavet godt.

Hvordan vil I realisere det?

- Det vil vi ved at få skabt liv uden for hoveddørene. Få områdets kvaliteter ind med masser af grønt og muligheder for gode opholdsarealer og byliv. Der er allerede gjort forsøg på Østre Havn med studiemiljø, der kan bidrage til bykvaliteten. I EcoVillage åbner vi meget af stueplan op med fælles faciliteter, hvor man også kan invitere folk ind, der ikke bor der, siger han.

Udviklingen af hele havnefronten forventes at vare 25-30 år og resultere i 4.000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter til 7.500 indbyggere. Boligerne bliver primært leje- og ejerboliger i 4-6 etager. Offentlige institutioner som skole, plejehjem og daginstitutioner samt mindre erhverv, cafeer og butikker får også plads i området.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.