Ældreråd begynder at se frem til valget

Ældrerådet i Rebild Kommune har været samlet med flere punkter på dagsordenen.

Deltagerne hørte blandt andet om pårørendetiltag, udskrivninger samt indlæggelser, som sker elektronisk gennem borgervisitation.

Man drøftede også valget til ældrerådet, som sker i forbindelse med kommune- og regionsvalget.

- Vi begynder i april med at gå i gang med det forberedende arbejde i forhold til valget og til at finde kandidater, lyder det fra Torben Andersen fra ældrerådet.

Rådet fik også en orientering fra sundhedsudvalget om, at det oprettes sygeplejeklinikker på ni af ældrecentrene og nyt om klippekortsordningen.

- Vi blev orienteret om, at klippekortordningen til hjemmeboende bortfalder fra feb. 2017. Det blev pludseligt besluttet på et byrådsmøde. Vi ser kritisk på, at det blev besluttet uden orientering og drøftelse. Vi tager det op med sundhedsudvalget på dialogmøde, siger Torben Andersen.

Ældrerådet foreslår desuden, at der indkøbes to elcykler til fire ældrecentre.

Deltagerne fik desuden på dagen også en rundvisning på Rørbæk Ældrecenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden