EMNER

Affaldscenter drukner i ler

Kommune må indføre stop for modtagelse af ler og kridt på affaldscenter men planlægger til gengæld at fylde sø med ler og kridt i Østerådalen

I løbet af 2014 vil kommune fylde sø i Østerådal med ler og kridt. Arkivfoto
I løbet af 2014 vil kommune fylde sø i Østerådal med ler og kridt. Arkivfoto PressefotografLars Pauli

AALBORG: Der graves og bygges i kommunen i et omfang, der betyder, at det vælter ind med ler og kridt til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

I 2012 blev der indleveret omkring 75.000 ton, og det har givet problemer på affaldscentret, da jordarterne er yderst ustabile at deponre.

- På grund af den enorme byggeaktivitet, der er i Aalborg, bliver der tilført rigtig store mængder af noget forbandet blødt ler, som ikke egner sig til at blive stablet, siger forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF).

Det har givet problemer i Rørdal.

- Vi kan simpelthen ikke få plads til det mere, for det løber ud, så lastbilerne kører fast.

Onsdag godkendte forsyningsudvalget, at der lukkes for modtagelser af alle former for ler og kridt på affaldscentret fra 1. marts.

I øjeblikket arbejder forvaltningen på højtryk for at kunne anvende en sø i Østerådal til opfyldning med ler og kridt, hvilket forventes igangsat i løbet af 2014.

- Vi kan få plads til rigtig meget ler på bunden af søen, hvor der alligevel er fuldstændig dødt område. Så vidt jeg husker er den 40 meter dyb, og der er kun liv på de første fem meter ned, siger Tommy Eggers.

Han understreger, at leret er rent.

- Det er ikke noget, der forurener nogen steder, men det er smadder upraktisk at anbringe oven på jorden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden