Sport

Ahlmann kan komme i spil mod Shakhtar

Jakob Ahlmann er på vej tilbage, mens Kasper Pedersen kan imødese en pause

Foto: Peter Broen
Foto: Peter Broen

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:38

ALCANTARILHA: Jakob Ahlmann er formentlig tilbage på AaB-holdet, når det fredag gælder et opgør mod ukrainske Shakhtar Donetsk.

For første gang under den igangværende træningslejr i Portugal var backen onsdag i stand til at træne på lige fod med holdkammeraterne.

- Pausen har gjort ham godt, og i dag (onsdag, red.) kunne vi se, at der var fremgang. Vi regner med, at han kan spille fredag, og det er selvfølgelig positivt for os, siger AaB-træner Morten Wieghorst.

Til gengæld kan Kasper Pedersen formentlig se frem til en pause. Centerforsvareren måtte forlade tirsdagens kamp mod Örebro efter et riv i hoftebøjeren.

- Kasper er desværre lidt hårdt ramt. Vi håber det bedste for ham, men det mest sandsynlige er, at han må sidde ude et stykke tid, siger Morten Wieghorst, der afskriver centerforsvareren til kampen mod Shakhtar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden