Aldi Hadsund åbner ny, større butik
Åbningsfesten på fredag fejres med manér
Opdateret kl. 15:48
HADSUND: Fredag 11. november slår Aldi dørene op og byder indenfor i en nyopført butik på Østre Allé 2 i Hadsund.
Åbningen af butikken fejres med stor åbningsfest, hvor der bydes på gode tilbud, smagsprøver, gaver til børnene og gratis morgenmad.
Aldi gennemgår en større modernisering af detailkædens butikker i Danmark som både indebærer modernisering af eksisterende butikker og opførelsen af nye. Én af de nybyggede butikker bliver placeret i Hadsund. Med gode tilkørselsforhold, mange parkeringspladser og en rummelig indretning af butikken vil den nye butik give kunderne en lettilgængelig og god indkøbsoplevelse.
En moderne købsoplevelse
Når butikken slår dørene op fredag 11. november kan Aldi byde kunderne velkommen i en 1.231 kvadratmeter stor og moderne butik.
De mange kvadratmeter giver plads til en forbedret købsoplevelse i lyse og imødekommende rammer med brede gange og en rummelig indretning.
Det er dog ikke kun pladsen og rammerne, som skal biddrage til en forbedret indkøbsoplevelse for kunderne, da også placeringen af varerne er ændret med udgangspunkt i tilgængelighed og kundernes efterspørgsel. De varer, som kunderne køber mest, er rykket frem i butikken og samlet i nye og logiske kategorier. Lyset og præsentationen af varerne er gentænkt, og hele butikken har en anden atmosfære.
Aldi lover, at de handlende vil blive mødt af en overraskende indkøbsoplevelse.
Åbningsfest for alle
Medarbejderne i den nye butik på Østre Allé arbejder hårdt på at få butikken gjort klar til åbningsdagen, hvor de ser frem til at tage imod både nuværende og nye Aldi-kunder.
På åbningsdagen vil der være gratis morgenmad de to første timer, blomsterbuket til de første 100 kunder og til åbningsfesten og hele weekenden er der smagsprøver samt gratis julekalendere og balloner til alle børn.
Den nye butik på Østre Allé 2 i Hadsund har åbent alle dage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.