Det vil også stå lysende klart, at to partier kommer til at spille en særlig rolle i det politiske forløb, der skal afgøre, hvordan - og hvor stor - en CO2-afgift, der skal lægges på erhvervet.

Mandag taler økonomiminister og V-næstformand Stephanie Lose, og hun henvender sig ikke alene til de mange aktører fra kvægbranchen, der sidder i salen. Hun vil også tale til et publikum, som i generationer har hørt til Venstre, men som er kommet i tvivl.

Mens Stephanie Lose taler direkte til forsamlingen, vil Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen nå ud til kvægbranchen på anden vis. Nemlig via nye annoncer og kampagner, der skal gøre det tindrende klart, at Støjberg & Co. siger kategorisk nej til en CO2-afgift.

Udfaldet af opgøret vil få betydning for, hvordan Venstre og Danmarksdemokraterne vil klare sig.

Som medlem af SVM-regeringen har Venstre bundet sig til at arbejde for en grøn skattereform og en CO2-afgift, der skal sikre den grønne omstilling af landbrugssektoren. Problemet for Venstre er, at store dele af landbruget frygter, at afgiften vil ramme erhvervet hårdt og sende arbejdspladser til udlandet.

Læser man det indlæg på Venstres hjemmeside, som forsvarsminister og V-formand, Troels Lund Poulsen, har skrevet sammen med Stephanie Lose og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, er alvoren ikke til at tage fejl af. Her fastslår de tre venstrefolk, at der venter et vigtigt arbejde i den såkaldte grønne trepart, der skal dykke ned i de tre modeller for en CO2-afgift, som en ekspertgruppe afleverede i ugens løb.

Den grønne trepart består ud over regeringen af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening samt den grønne tænketank Concito som en særlig ekspert-aktør.

Treparten skal sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling og lever op til klimamålene samtidig med at man bevarer et konkurrencedygtigt fødevareerhverv med danske arbejdspladser i hele landet.

”En CO2-afgift i landbruget skal udformes, så den understøtter erhvervet, for vi skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion. Ingen har interesse i, at en afgift flytter udledninger og arbejdspladser ud af landet,” skriver de tre Venstre-ministre.

De konstaterer, at der er brug for en snarlig afklaring, og derfor skal treparten senest være færdig i juni.

Fra Danmarksdemokraternes hjemmeside toner et helt andet budskab frem. Her lyder overskriften: ”Danmarksdemokraterne vil bevare dansk landbrug – og siger nej tak til en CO2-afgift.”

”Hvis man vælger pisken med en CO2-afgift på landbruget, vil man flytte tusindvis af arbejdspladser ud af landdistrikterne – ikke kun ind til byerne, men til dels helt ud af Danmark. Det vil bestemt ikke være til gavn for det globale klima,” lyder det.

Danmarksdemokraterne angriber de øvrige borgerlige partier for at ville støtte en CO2-afgift, ”der risikerer at kvæle dansk landbrug og de mange lokalsamfund, der er fuldstændig afhængige af de arbejdspladser, som landbruget og følgeerhvervene leverer.”

Dermed er fronterne trukket op.

Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose vil gøre alt, hvad de kan for at sikre, at der kommer en løsning, som landbruget kan se sig selv i. Omvendt gør Inger Støjberg det klart, at hun end ikke vil være med til at forhandle om en CO2-afgift, som efter hendes mening vil være dybt skadelig for erhvervet.

For begge partier bliver det afgørende, hvordan landbruget – og vælgerne på landet – reagerer. Lykkes det Venstre at nå et resultat, som landbruget kan acceptere, vil det kriseramte parti kunne fastholde sin position i det klassiske V-land ikke mindst i Jylland. Mislykkes det, vil det kunne udløse yderligere tilbagegang og cementere Inger Støjbergs position.

I midten står landbruget. Og herfra har reaktionen foreløbigt været afventende. I kølvandet på rapporten fra ekspertgruppen kom formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, dog med en advarsel, som ikke var til at misforstå:

"Det er åbenlyst for de fleste, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. En sådan afgift, som pålægges selv de mest klimaeffektive landmænd, vil være i modstrid med ambitionen om at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne og grøn omstilling af vores stærke danske fødevareproduktion," udtalte han.

Derpå tilføjede han, at ”ingen andre lande arbejder med det her," og at hele landbrugets fremtid er på spil.

På Christiansborg er det forventningen, at man i regeringen vil strække sig langt for at nå frem til en løsning for landbruget, som V-ledelsen kan forsvare. På det punkt står Troels Lund Poulsen og statsminister og S-formand, Mette Frederiksen, tæt sammen. Men det store spørgsmål er, om Venstre kan levere en aftale, som landbruget vil kunne acceptere?

Oven i det kompliceres Venstres position af, at partiet ikke alene skal forsøge at passe på sit bagland i landbruget, men også skal holde fast i de mange vælgere, der ønsker den grønne omstilling, og som forlanger, at landbruget for alvor bidrager. De vil ikke se mildt på en V-ledelse, der set med deres øjne ønsker at give landbruget særbehandling.

Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose står overfor en udfordring, der bliver ekstremt svær at tackle.