Thisted

Bedsted-firma indgår aftale med Nilfisk

WashPower A/S, der producerer vaskerobotter til svinestalde, får adgang til et større marked

WashPower A/S propducerer vaskerobotter til svinestalde og har indgået en samarbejdsaftale med Nilfisk, der er ved at udfase sin vaskerobot-type. Der er ikke andre producenter i Danmark - og kun yderligere en i Norden, så virksomhedens ejere, Jakob Søndergaard og Glenn Pedersen, vurderer, at vækstpotentialet er stort. Arkivfoto
WashPower A/S propducerer vaskerobotter til svinestalde og har indgået en samarbejdsaftale med Nilfisk, der er ved at udfase sin vaskerobot-type. Der er ikke andre producenter i Danmark - og kun yderligere en i Norden, så virksomhedens ejere, Jakob Søndergaard og Glenn Pedersen, vurderer, at vækstpotentialet er stort. Arkivfoto Foto: Peter Mørk

GL. BEDSTED: Et lille firma i Bedsted har indgået en samarbejdsaftale med en gigant på verdensmarkedet, Nilfisk.

Medejer af Washpower A/S, Glenn Pedersen, er ikke i tvivl om, at det giver mulighed for et endnu større kundegrundlag til den vaskerobot, ProCleaner X100, som firmaet i Bedsted producerer.

- Vi håber, at sammenkoblingen med Nilfisk vil være en yderligere blåstempling af vores produkt og give os miniputter adgang til et stort netværk af kunder, sier Glenn Pedersen.

WashPower blev etableret i 2016 og havde allerede det første år en omsætning på 6,5 mio. kr.

Nilfisk er i gang med at udfase sin vaskerobot - men producerer til gengæld en højtrykspumpe, der vil fungere godt sammen med vaskerobotten fra Thy.

Samarbejdet mellem Nilfisk og Washpower skal betragtes som en "gentleman-agreement".

- Hver gang vi sælger en robot, vil vi anbefale Nilfisk-pumpen - og de vil til gengæld nævne os hos deres landbrugskunder i Danmark. Det vil helt sikkert åbne døre for os, siger Glenn Pedersen.

Washpower A/S deler adresse med Jakobs Smedie A/S, og samlet set beskæftiger de to virksomheder 20 medarbejdere.

- Vi har en forventning om at vokse - ikke alene på det danske marked - men også på eksportmarkedet, siger Glenn Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden